Rune Kier får en kirke som nabo – og det bekymrer ham

Rune Kier er bekymret for lyden fra kirkeklokkerne i en ny kirke, som ligger lige ved siden af hans hus.

Udgivet Opdateret

For første gang i 500 år, bliver der bygget en ny kirke i Skanderborg.

Højvangen Kirke skal ligge lige bagved Rune Kiers hus - og mens han glæder sig over et smukt byggeri, er han noget bekymret over lyden fra det medfølgende klokketårn.

- Det er meget, meget tæt på, konstaterer han.

Det er under 100 meters fra Rune Kiers baghave.

- Vi har intet imod kirken. Selvfølgelig skal de have lov til at bygge en kirke, siger han, men lyden kan altså blive et problem.

- Det handler om, at vores nærmest nabo nu bliver et kirkeklokketårn, der kommer til at ringe os op morgen og eftermiddag. Det ærgrer os, at vi ikke kan få klarhed over, hvordan det påvirker vores liv.

Kirkeklokkerne vil for første gang kime i slutningen af året. Det vil tidligst starte kl. 8 om morgenen.

I lokalplanen fremgår det, at det er tilladt at bygge en kirke på netop dette område.

Ifølge Anny Jessen, menighedsrådsformand i Skanderborg Sogn, har de gjort, hvad de kan for at imødekomme naboerne.

- Vi synes ikke, der er grund til bekymring, når vi ved, at der ligger to kirker i Skanderborg midtby, hvor vi aldrig har hørt kritik fra naboerne, siger hun.

Hun understreger dog, at de selvfølgelig tager det alvorligt og vil indkalde til borgermøde, når klokkerne har været i brug i tre måneder. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her