Vigtigt møde udskudt: Folk stod i kø langt ud på gaden

Der skulle tages stilling til vandværkets fremtid, som for nuværende er ganske usikker.

Udgivet Opdateret

200 personer. 

Så mange valgte at troppe op onsdag, da Skovby Vandværk afholdt generalforsamling. 

Her skulle vandværkets fremtid vedtages, og beslutningen om betonbeholderne, der enten skal renoveres eller udskiftes med rustfrit stål, tages.

Men den store interesse fra de lokale gjorde, at mødet var nødt til at blive udskudt, og folk gik altså forgæves. 

- Der måtte være 150 personer i forsamlingshuset, og det blev overskredet med flere mil, siger formand for Skovby Vandværk, Finn Sander. 

Hvad skal vedtages?

Skovby Vandværk skal have fundet sin fremtid.

Vandværket er opført i 1977 og har en beholder, der er støbt i beton. Men det er der dele af bestyrelsen, som vil have ændret til rustfrit stål.

- Vores vandværk er nedslidt og forældet, siger Finn Sander, der er formand for Skovby Vandværk.

Vandværket fik udarbejdet en strategirapport i 2016, der viste, at en renovering af vandværket ville koste 11,7 millioner kroner, mens en splinterny vandforsyning ville koste 13,2 millioner kroner.

Men om prisen i dag vil lyde på de samecifre er ikke sikkert.

Hvis vedtaget skal projektet først i udbud. Her vil eksterne totalentreprenørfirmaer kunne komme med tilbud, som vandværket vil tage stilling til. Herfra vil det valgte firma stå for både den indledende planlægning samt den efterfølgende udførelse af byggeriet eller anlægget.

Alternative tanker

Hver husstand havde én stemme i voteringen, hvilket fik bestyrelsen til at foreslå kun at lukke én person ind per husstand.

- Så kunne alle interessede husstande være repræsenterede, men det havde folk ikke lyst til. Vi kunne ikke gøre meget andet end at udskyde generalforsamlingen, siger Finn Sander.

Vandværkets bestyrelse er derfor i gang med at kigge efter et lokale, som kan rumme alle de personer, som gerne vil have deres stemme hørt. Herefter skal det næste møde meldes med to ugers varsel. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her