Dræbersnegle kryber ind i Henriettes have: - Jeg har mareridt om dem
Jo flere, man fanger af sneglene nu, desto færre vil der være på sigt, fortæller ekspert på området.
Henriette Skovbjerg fra Ebeltoft har trådt forsigtigt, med et fyldt saltkar ved hånden, når hun har skullet en tur i haven.
I halvanden uge har dræbersneglen indtaget den 1200 kvadratmeter store have, hvor ingen planter har kunnet vide sin overlevelse sikker.
Det har medført faste runder i haven, som er vild med vilje, hver morgen og aften for at forsøge at få gjort kål på den slimede gæst.
Jeg har mareridt om dræbersnegle om natten.
- Alene i morges fik jeg ram på 94 af dem, og det var en lille fangst i forhold til andre gange, hvor jeg har været ude. Jeg finder nok 300 på en normal tur, siger Henriette Skovbjerg.
Vild med vilje
I de 14 år, hvor Henriette Skovbjerg har boet i huset ved Ebeltoft, har hun aldrig haft dræbersnegle før.
Men hendes have har budt på en masse interessante gæster, da rammerne som udgangspunkt får lov til at forblive naturlige.
Gennem årenes løb har slanger snoet sig i det høje græs, mens flere fuglearter har kunnet kigge med fra træernes grene.
Henriette Skovbjergs have er vild med vilje for at skabe gode vilkår for naturen. Det har både sine fordele og ulemper.
- Sneglene får gode gemmesteder, når man er vild med vilje, men det kan også være gavnligt for deres ’fjender’, siger Stine Slotsbo, der er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Hun understreger, at dræbersneglen ikke har mange naturlige fjender, hvilket kan skyldes artens evne til at producere slim.
- Det gør, at de ikke er appetitvækkende for mange dyr. De producerer så meget slim, at de er beskyttede over for selv de skarpeste kanter.
Fugtige forhold
Normalt tænder Henriette Skovbjerg kun op for græsslåmaskinen to gange om året, så haven holdes vild.
Men den massive tilgang af dræbersnegle kan ende med at holde plæneklipperens blade i rotation.
- Det er jeg lidt træt af, fordi vi gerne vil holde på naturen, men vi har heldigvis masser af natur omkring os, da vi bor ud til et skov- og moseområde, siger Henriette Skovbjerg.
Men det skaber gode skjulesteder for dræbersneglene, der kan skjule sig ved vådområder på selv de tørreste dage.
- Så kan de gemme sig der, indtil det bliver mere fugtigt, og så kommer de frem igen, siger Stine Slotsbo, der fortæller, at fugtige forhold kan fremskynde sneglenes æglægning.
Én dræbersnegl kan lægge op mod 400 æg, og dræbersnegle er hermafroditter, hvilket vil sige, at når de parrer sig, vil begge parter bære æg.
Æggene lægges i bundter af 20 til 30 æg forskellige steder hen over nogle måneder, men hvis man finder sneglens æg, har Stine Slotsbo en klar opfordring.
- Lad vær med at fjerne stedet, hvor æggene er lagt, men fjern æggene. Så undgår man, at sneglene finder et andet sted at lægge æggene.
Søvnløse nætter
Dræbersneglenes indtog på Henriette Skovbjergs have har ikke kun kostet flere vilde planter og georginer.
- Jeg har mareridt om dræbersnegle om natten, hvor jeg kunne mærke dem kravle på mig, siger Henriette Skovbjerg.
Derudover får Henriette Skovbjergs labrador, Preben, heller ikke lov til at komme ud i haven, mens sneglene huserer i det grønne dække.
- Jeg vil ikke risikere, at han spiser en snegl eller begynder at rulle sig rundt i dem.
Men er det ikke noget, man kan forvente, når man har bosat sig ved en mose?
- Vi har aldrig haft dem før, men foråret har jo også været meget vådt i år, siger Henriette Skovbjerg.
