Høst på turbo: Peter kæmper mod uret for at undgå gødningsstraf

Fredag har været en travl dag på mange danske marker, hvor landmænd har kæmpet for at få høsten i hus. Eller bliver de nemlig straffet næste år.

Udgivet Opdateret

Den 20. august er en træls dato for mange landmænd. Det er nemlig dagen, hvor der er sidste frist for såning af såkaldte efterafgrøder.

I år har den våde sensommer betydet, at mange landmænd er kommet bagud med høsten, og derfor har det for mange været umuligt at overholde tidsfristen. Og det kan komme til at koste dyrt på bundlinjen.

- Vi kører maks. lige nu. Vi har hidkaldt alt det mandskab, vi kan finde, lyder det fra landmand Peter Poulsen, der også er formand for planteavl i Djursland Landboforening.

Vi er underlagt datotyranni.
Peter Poulsen, landmand

Reglerne siger nemlig, at landmændene skal have sået efterafgrøder senest den 20. august. De har det formål at opsamle overskydende kvælstof, så det ikke havner i vandmiljøet.

Så alt kornet på markerne skal høstes, halmen skal presses og fjernes, og inden midnat skal der være sået nye afgrøder. Ellers vanker der en straf.

Det er realiteten for Peter Poulsen og andre landmænd.

- Vi er underlagt datotyranni. Jeg synes, man skulle have kigget på den situation, vi står, og måske have givet os en uge mere, siger Peter Poulsen.

Men er reglerne ikke fornuftige nok?

- Jo, det kan man sige. Vi skal værne om miljøet, men vi er desværre ikke herrer over vejret.

Landmændene har ikke kunnet høste før nu, fordi det er kommet store mængder nedbør i især den sidste del af sommeren.

Får landmændene ikke høstet og sået nye afgrøder, vil de blive straffet med en lavere kvote for, hvor meget de kan gøde markerne i 2022, hvilket vil betyde et mindre udbytte.

Landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har udtalt, at der ikke ville komme en dispensation i år.

- Jeg kan godt forstå landmændenes frustration. Det er vanskeligt at arbejde med uforudsigelige vejrforhold, når man skal have det bedste ud af sine afgrøder, siger ministeren og fortsætter:

- I stedet for tidligere meget stramme skæringsdatoer har landbrugerne derfor fra den 20. august mere end to uger ekstra til at så deres efterafgrøder frem til den 7. september.

- Miljøgevinsten er ubetydelig ved at så efterafgrøder, hvis man sår senere. Modellen giver landmændene den bedst mulige fleksibilitet, og tiden er ikke til at gå på kompromis med vandmiljøet

For hver dag landmændene bliver forsinket, bliver de yderligere straffet på deres gødningskvote.

VIDEO: Se indslag om kampen for at få høstet

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her