Maltfabrikken vinder fornem pris

Transformationen af Maltfabrikken i Ebeltoft har givet genklang i hele landet. Torsdag vandt de prisen for Årets Byggeri.

Udgivet Opdateret
Maltfabrikken i Ebeltoft bliver også kaldet Den Røde Dame på grund af sin karakteristiske farve og facon.

På Maltfabrikken i Ebeltoft har de svært ved at få armene ned. Torsdag modtog de nemlig prisen Årets Byggeri.

- Det er et projekt, der hviler på rigtige mange skuldre og hænder, så dem, der fejrer det her i dag, det er ikke bare en lille håndfuld, det er rigtig mange mennesker. Man bliver bare glad indeni af at modtage sådan en anerkendelse, siger direktør hos Maltfabrikken Kristian Krog til TV2 ØSTJYLLAND.

Årets Byggeri er en national hæderspris, som hvert år i december tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.

Prisen går til nyt og gammelt

Prisen for Årets Byggeri er den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen. Den er er stiftet af Magasinet Byggeri og har været uddelt siden 1997. Dommerkomitéen er sammensat af topchefer fra byggebranchens vigtigste organisationer og institutioner.

Det transformerede fabriksanlæg åbnede 26. juni i år og er allerede blevet et arkitektonisk vartegn for byen.

Fra dommerne lyder det blandt andet:

- Der bliver genbrugt og omdannet meget nøjsomt på en måde, så du stadig kan aflæse alle de gamle funktioner. I dag bidrager bygningen virkelig arkitektonisk til den lille gågade, som går ind igennem Ebeltoft. Den er synlig på afstand og står bare dér og inviterer til kultur. Det er virkelig en dejlig bygning, og prisen her går i lige grad til nyt og gammelt. Tænk at de, som byggede fabrikken i sin tid, leverede en kvalitet, som vi nu, så mange år senere, faktisk kan bruge i mange år frem, lyder det i en pressemeddelelse.

Maltfabrikken i Ebeltoft blev grundlagt i 1861 og stod tom i årtier efter lukningen af fabrikken i 1998.

Stor transformation

Maltfabrikken blev grundlagt i 1861 og fungerede som fabrik frem til lukningen i 1998. Herefter fulgte flere årtier, hvor ingen vidste, hvad der skulle ske med den røde fabrik. Lige indtil den blev købt af en projektgruppe ved hjælp af donationer og fonde. Siden udskrev Syddjurs Kommune og Fonden Den Ny Maltfabrik en projektkonkurrence, der skulle omdanne det gamle vartegn til et miljø for kulturelle, private og offentlige udfoldelsesmuligheder

Bag forvandlingen står Praksis Arkitekter, som sammen med landskabsarkitekterne ved Kristine Jensens Tegnestue leverede vinderforslaget til projektkonkurrencen om transformationen af den gamle fabrik, der er restaureret, fornyet og udvidet for et samlet budget på 166 millioner.

Restaureringen har været nænsom, med respekt for det oprindelige. Alt fra gamle maskiner til graffiti er bevaret.

Det transformerede fabriksanlæg åbnede 26. juni i år og er allerede blevet et arkitektonisk vartegn for byen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her