Ny kritik af dyrevelfærd: - De gør for lidt, for sent

Bo Skaarup, museumsdirektør på Molslaboratoriet, har sendt følgende skriftlige svar på kritikken.

Hvad tænker du overordnet om Jens Bjørns kritik?

Jeg anerkender Jens Bjørns ret til bekymring, og kan forsikre Jens Bjørn om, at Naturhistorisk Museum kun ønsker sunde og raske dyr på vores arealer.

Dyrevelfærden har vi kun ønsker om at værne om og følger naturligvis dyrevelfærdsloven og al anden lovgivning.

Dyr der lever et liv i friere rammer end produktionsdyr og husdyr skal naturligvis passes rigtig godt på – især når de lever under hegn. Det er vores ansvar, og det tager vi alvorligt - også selvom dyrene får lov at leve et friere liv i Mols Bjerge end de fleste produktionsdyr og husdyr i resten af landet.

Der føres derfor dagligt tilsyn med dyrene året rundt og samarbejdes med uddannede og erfarne dyrlæger der altid handler, hvis der observeres overtrædelser af dyreværnsloven.

Ud af 18 anmeldte og uanmeldte kontrol fra politiet og Fødevarestyrelsen i perioden 8. februar 2019 til 18. april 2023 er helårsgræsningen på Molslaboratoriet foregået helt uden veterinære anmærkninger. Dog har en enkeltstående episode i 2021 med et forkert siddende halsbånd medført en bøde, som museet har beklaget og også taget ved lære af.

Museet opslår alle resultater af Fødevarestyrelsens og politiets kontroltilsyn på vores hjemmeside: https://www.naturhistoriskmuseum.dk/molslaboratoriet/rewilding-på-molslaboratoriet/status

Vi har ingen interesse i at skjule resultaterne af de veterinære tilsynskontroller.

Jeg håber, at beskrivelserne af dyreholdet på Molslaboratoriets arealer betrygger Jens Bjørn og giver ham en både bredere og dybere indsigt i museets arbejde og hele formålet med museets forskningsarbejde - nemlig at sikre en rig og varieret natur for kommende generationer i Danmark.

Har han ret i, at Molslaboratoriet “gør for lidt, for sent”?

Jens Bjørn kritiserer Molslaboratoriet for at gøre for lidt – for sent med følgende eksempler:

For sent i forhold til at fjerne dyr fra området, når der ikke er mere mad.

Der er året rundt tilstrækkelig med naturlig føde til antallet af dyr på arealerne. På Molslaboratoriets arealer er det nemlig sådan, at antallet af dyr tilpasses årstidernes varierende fødegrundlag - og ikke omvendt som i en traditionel produktionsbestand.

Alle dyr følges individuelt, og har sin helt egen helbredsrapport. Hvis et dyr taber huld eller på anden måde er på vej til at mistrives, tages de ud af bestanden, inden det lider overlast.

For sent til at fjerne tyre i forhold til kvier & køer.

Dyrene på Molslaboratoriets arealer kan udleve et fuldt socialt liv i deres flokke, og de kan bruge landskabet på utallige måder, som er helt naturlige. Det er vigtigt at understrege, at dyrenes velfærd ikke kun måles i føde og huld, men også i muligheden for at udleve en naturlig flokadfærd ift. reproduktion, gruppedannelse, territorialitet mv. 

Hvis dyrene lider, tager vi naturligvis affære, så hurtigt som muligt. Vi overholder alle regler om dyrevelfærd og handler, straks vi observerer behov for indgriben eller bliver opfordret dertil af den tilknyttede dyrlæge eller de veterinære myndigheder. Vi har ingen interesse i syge eller usunde dyr.

Hvis der er dyr, som begynder at vise tegn på mistrivsel, og vi derfor vurderer, at de ikke kan klare sig på sigt, så bliver de taget ud og foræret væk til andre natur-projekter eller aflivet. På samme vis vil et sygt eller skadet dyr blive taget ud til behandling andetsteds eller aflivet. Når først et dyr er ude af hegningen, kommer det ikke tilbage igen, da vi efterligner en naturlig population, hvor det syge/sultne eller skadede dyr vil være dødt/taget af ulven.

For sent i forhold til skader (gps halsbånd, føl med brækket ben, m.fl.) og nu i forhold til for mange hingste.

Ud af 18 anmeldte og uanmeldte kontrol fra politiet og Fødevarestyrelsen i perioden 8. februar 2019 til 18. april 2023 er helårsgræsningen på Molslaboratoriet foregået helt uden veterinære anmærkninger. Dog har en episode i 2021 med et forkert siddende halsbånd medført bøde, som museet har beklaget og også taget ved lære af.

Jens Bjørn omtaler aktuelt et føl med brækket ben. Der har IKKE været konstateret et føl med brækket ben, men derimod et føl med ligamentskade (ledbåndsskade). Føl og mennesker kan alle komme hændeligt til skade. Det synes tilfældet for nyligt med et føl der af samme årsag blev udtaget fra arealet hurtigst muligt.

Bestandssammensætningen får i så høj grad som muligt lov at udvikle sig uden menneskelig indgriben. Dyrene på Molslaboratoriets arealer kan udleve et fuldt socialt liv i deres flokke, og de kan bruge landskabet på utallige måder, som er helt naturlige. De parrer sig, de keder sig, de fouragerer føde og de kæmper indbyrdes om dominans m.m. Efter aftale med de veterinære myndigheder og den tilknyttede dyrlæge vurderes bestandssammensætningen løbende – og tilpasses om nødvendigt for at leve op til dyrevelfærdslovens bestemmelser.

Mener du, at Molslaboratoriet lever op til sit ansvar

Museet lever både op til Museumsloven, Dyrevelfærdsloven og al anden lovgivning.

Vi skal naturligvis altid leve op til vores ansvar.

Ingen er perfekte, alle kan begå fejl, men museet arbejder loyalt og ansvarligt med indsamling, forskning og formidling af dansk natur som vi er sat i verden for. Vi følger museets vedtægter, dansk lovgivning og ønsker kun at bidrage positivt til samfundet – på Mols med ny viden og erfaringer med dansk natur.

I årtier har vi lavet målrettet naturpleje efter nøje tilrettelagte planer. Det har ikke virket, og perspektivet har været begrænset. Med rewilding har vi skabt et system, som med minimal menneskelig indgriben kan køre om både 10, 25 og 100 år. Sådan har naturen nemlig fungeret gennem millioner af år. Rewilding handler altså ikke om fortidens natur. Den handler om fremtidens og skal måske blot kaldes "wilding". Formålet er at sikre en rig og varieret natur for kommende generationer i Danmark.