Allerede over 100 timers solskin i marts – vi nærmer os rekorden

I slutningen af denne uge overgår vi marts' normale antal solskinstimer, og herefter ser vejret endnu mere solsikkert ud.

Udgivet Opdateret
Syvdøgnsprognose fra 15. til 21. marts 2022. Foto: Grafik: Jens Ringgård Christiansen, TV 2 Vejret Kilde: DMI

Der er allerede nogle, som har fået rødme på næsen af marts-solen, og det er i det hele taget nok ikke gået nogens næse forbi, at marts foreløbig har været meget solrig.

Mandag middag 14. marts har Danmark modtaget 103 landsdækkende solskinstimer.

Klimanormalen fortæller, at vi normalt kan forvente 131 landsdækkende solskinstimer i marts. Når mandag er omme, har vi fået over 80 procent af en normal marts måneds solskin – og der er meget mere i vente.

Senere i denne uge kommer vi over 131 solskinstimer, og herefter bliver det endnu mere solrigt.

Usædvanligt kraftigt højtryk

Dagslængden stiger med over en halv time om ugen i marts, og selvom de næste dage byder på flere skyer, end vi har været vant til, kommer det meget solrige vejr snart tilbage.

Vejrkort søndag 20. marts. / Foto: Grafik: Jens Ringgård Christiansen, TV 2 Vejret Kilde: DMI

I weekenden etablerer et usædvanligt kraftigt højtryk sig i nærheden af Danmark.

Det betyder, at vi får en ny langvarig periode med solrigt vejr, mens vejret i Sydeuropa bliver meget mere regnfuldt.

Marts 2022 kan derfor meget vel blive en af de mest solrige marts måneder, vi nogensinde har registreret, siden målingerne begyndte for 102 år siden.

Rekorden lyder på 200 solskinstimer og er fra 1943, og fire af de mest solrige marts måneder er opnået i de seneste 20 år.

Den mest solfattige marts fik vi i 1963. Her dominerede skyerne i høj grad, og vi fik kun 50 landsdækkende solskinstimer.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her