Den ventede smitteeksplosion er udeblevet, så hvorfor åbner vi ikke mere?

Det er i dag en måned siden, at de yngste skoleelever vendte tilbage til deres klasselokaler. Smittetallene har siden holdt sig på et stabilt leje.

De seneste uger har tallet i gennemsnittet ligget på omkring 500 nye tilfælde om dagen - positivprocenten er tilsvarende lav.

Det var ellers forventet, at de mindste elevers tilbagevenden ville øge antallet af smittede. Og frygten var, at op mod 900 danskere skulle indlægges.

Blandt andet fordi den mere smitsomme coronamutation, den britiske B117, som forventet, nu er blevet den dominerede variant herhjemme.

Så er der grobund for at genåbne samfundet yderligere? Det spørgsmål har TV 2 stillet regeringen, Statens Serum Institut og professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren.

Regeringen tager udviklingen med i kommende beregninger

Den nuværende situation giver optimisme i forhold til yderligere genåbning, lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Det ser mere positivt ud nu, end vi havde forventet og end de estimater, der blev givet tidligere. Dem må man jo tage til sig fremadrettet, når myndighederne bestiller udregninger på, hvad man kan forvente af smitte og indlæggelsestal ved yderligere genåbning, svarer Rasmus Horn Langhoff.

Alligevel er regeringen ikke klar til at sende 5.-8. klasse tilbage i klasseværelset.

- Bare fordi det er gået godt indtil videre, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan stikke af igen, hvis vi åbner for hurtigt og for meget. Vi er nødt til at genåbne forsigtigt og løbende. Al erfaring viser, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det er gået bedre end forventet, og det giver sult på mere. Men vi er nødt til stadig at være forsigtige, for der skal ikke gå meget galt, før det risikerer at stikke af.

SSI: Vi kan lige akkurat holde virus under kontrol

Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, medgiver, at "det ser rigtig godt ud."

For selvom B117 er den dominerende virusvariant i Danmark, ser det ud til, at vi lige akkurat kan holde virus under kontrol med de restriktioner, vi har nu.

- Og det er altså ikke en selvfølge. Det skyldes, at folk holder fast i den gode adfærd, siger hun og tilføjer, at det er lykkes at reagere hurtigt og resolut på smittetilfælde, efter skolerne er blevet åbnet for de mindste klasser.

Normalt går der tre-fire uger, før man kan se en effekt af en genåbning. Men selvom den tid nu er gået, siden de mindste klasser vendte tilbage 8. februar, skal der også tages højde for, at de har haft vinterferie, påpeger Tyra Grove Krause.

- Når det er sagt, så har vi set en stigning i forekomsten hos skolebørn i alderen 6-10 år, men det har ikke påvirket det samlede smittetryk. Det er positivt, siger hun og tilskriver successen god adfærd, god hygiejne og hurtig indsats ved smitteudbrud.

Smitten kan hurtigt få fat

Den britiske B117 udgør nu, som ventet, 80 procent af alle positive coronaprøver i Danmark. Men selvom smitten fortsat er lav, vil man hos Statens Serum Institut ikke konkludere, at B117 er mere kontrollerbar og udgør mindre risiko end fryget.

- Der er ingen tvivl om, at den er mere smitsom end andre varianter, og det passer også med, at den cirka er 50 procent mere smitsom, men det tyder på, at vi kan holde den i skak med de restriktioner, vi har på plads nu, svarer Tyra Grove Krause.

Også de skærpede krav i hverdagen - såsom afstand på to meter fremfor én - har gjort en forskel i forhold til at få brudt smittekæder i tide, mener hun.

Men vi kan ikke slappe af endnu, understreger den konstituerede faglige direktør. For smitten kan hurtigt få fat, som det også er set andre steder i Europa.

- Lige nu er Tjekkiet og Estland hårdt ramt, og det vil vi også se i andre lande. Så vi skal stadig være påpasselige i forhold til denne variant, lyder det fra Tyra Grove Krause.

Professor: Vi mangler at se effekten af seneste genåbning

Også professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, Jens Lundgren, ser enormt positivt på de nuværende smittetal, som siden 1. februar har ligget stabilt på trods af, at 0.-4. klasse er tilbage i skole.

Dog er det for tidligt at vurdere effekten af den seneste genåbning, som fandt sted 1. marts og blandt andet betød, at butikker over hele landet kunne genåbne, mens yderligere genåbninger fandt sted i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm.

Dertil skal der gå minimum én uge mere, før man kan måle effekten, mener Jens Lundgren.

- Men det, at vi har holdt fast i restriktionerne, har givet virus trange kår. Det er en stor cadeau til befolkningen, siger professoren.

Hans håb er, at danskerne vil holde fast i restriktionerne et par uger endnu. For på den anden side af påske er vejret blevet varmere, og flere vacciner er nået frem, hvilket forhåbentlig kan give grund til yderligere genåbning af samfundet.

Ligesom Tyra Grove Krause advarer Jens Lundgren dog mod at sænke paraderne for hurtigt.

- En situation, som ser tilforladelig og fredelig ud, kan hurtigt ændre sig. Vi skal finde en balance, og den bliver lige nu diskuteret i alle dele af samfundet, siger han.