Efter skjulte optagelser: Der er brug for bedre uddannelse i demens
Demens er allerede på skemaet på SOSU-uddannelsen. Men det er ikke nok, lyder det.
Der skal indføres en decideret demensspecialisering for SOSU-personale og sygeplejersker, lyder det fra flere eksperter og Nationalt Videnscenter for Demens.
Udmeldingen kommer i kølvandet på dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden', der afdækker mangelfulde forhold på to danske plejehjem og følger dagligdagen for to demensramte beboere.
Gunhild Waldemar, leder og stifter af Nationalt Videnscenter for Demens, mener, at uddannelse er nøglen til at sikre, at demensramte plejehjemsbeboere bliver værdigt behandlet.
- Mere uddannelse er afgørende. For demens kræver helt særlige forudsætninger, siger hun.
- En rigtig god idé
Demens er allerede på skemaet på SOSU-uddannelsen, hvor man får en grundlæggende indføring i sygdommen. Men der er behov for en særlig udbygning specifikt om lidelsen, lyder det fra Gunhild Waldemar.
På landets plejecentre mener man også, at der behov for mere viden om den udbredte sygdom: En Vive-rapport fra februar i år viser, at 59-67 procent af danske plejecenterledere mener, at der er et behov for yderligere kompetenceudvikling vedrørende demens.
Forslaget om den særlige demens-efteruddannelse er, ifølge demenspsykolog Anneke Dapper-Skanings, ”et skridt på vejen”.
- Det er en rigtig god idé, for uddannelsen lige nu har ikke nok indhold om demens, siger hun.
Udbygningen bør både kombinere teori og praksis, hvis den skal batte, lyder det fra demenspsykologen. Hun fremhæver, at det både bør klæde personalet på i forhold til, hvad demens er, men også, hvordan man er sammen med demente.
Flertallet er demente
Arbejdet med og plejen af de demensramte er særligt krævende, fortæller Anneke Dapper-Skaning.
Demensramte oplever virkeligheden på en anden måde, end vi andre gør, og derfor er det alfa og omega, at personalet forstår, hvordan den dementes verden ser ud, for at de kan møde den syge bedst.
Det kræver en grundlæggende forståelse af sygdommen, siger demenspsykologen. Og så er det krævende at tage sig af demente, der kan reagere fjendtligt og afvisende, selvom man vil hjælpe dem.
- Det gør noget ved vores følelser at blive mødt af uvenlighed, og det skal man uddannes i at håndtere, siger Anneke Dapper-Skaning.
I 'Plejehjemmene bag facaden' er de to hovedpersoner, Else Marie Larsen og Niels Nielsen, begge demente. Og de er langt fra de eneste - Alzheimerforeningen anslår, at 85 procent af de danskere, der bor på plejehjem, lider af demens.
Kongelig anerkendelse
Håbet er, at den grundigere uddannelse kan være med til at få flere motiverede og dygtige folk til at gå SOSU-vejen. Ifølge Gunhild Waldemar kæmper faget med manglende anerkendelse og prestige – noget, der blandt andet kan ses på ansøgertallet. I løbet af de sidste fem år er antallet af SOSU-studerende faldet med 41 procent.
- Jeg tror helt klart, at det vil kunne øge den prestige, der er forbundet med at være SOSU. Og det har vi brug for, siger hun.
Derfor er det vigtigt at få stoltheden tilbage i faget, hvis beboerne skal have den bedste pleje, lyder det fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Inspirationen kan findes ved at se over sundet, hvor den svenske dronning Silvia har gjort demens til sin hjertesag og har stiftet Silviastiftelsen, der uddanner plejepersonale med særlige kompetencer for demente. Personale, der bliver uddannet fra stiftelsen, får en særlig anerkendelse i form af en brochenål - en Silviasøster - der bliver udleveret af dronningen.
Ifølge Wilhemina Hoffman, der er leder af det svenske Videnscenter for demens, har nålen og uddannelsen stor betydning.
- En Silviasøster er meget prestigefuld. De er i høj kurs indenfor plejesektoren, siger hun.
Personalet har et stort ansvar
Ifølge danskerne ligger ansvaret for, at ældre modtager en værdig behandling på landets plejehjem, primært hos lederne: En undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken blandt 1116 adspurgte danskere viser, at 73 procent peger på plejehjemslederne som ansvarlige.
Men derefter kommer personalet, som 65 procent af de adspurgte mener har ansvar for at sikre ordentligheden.
Samme undersøgelse viser, at 51 procent mener, at bedre uddannelse kan være en måde at forbedre forholdene på. 63 procent mener, at det kræver "de rigtige ansatte med hjertet på det rette sted".