Oprydning efter jordskred kan vare indtil foråret, siger professor
Myndighederne har endnu ikke oplyst, hvilke konkrete kemikalier eller stoffer man forsøger at inddæmme.
Mens julefreden har sænket sig over Danmark, er den bogstaveligt talt skredet i den lille by Ølst syd for Randers, hvor et jordskred siden 10. december har truet miljøet i blandt andet Alling Å.
Og den store mængde regn betyder, at problematikken først for alvor har udsigt til at vende, når foråret indtræffer, og træerne begynder at suge væske ud af jorden igen.
- Først dér får man tømt jorden for vand, lyder vurderingen fra Carsten Suhr Jacobsen, leder på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, over for TV 2.
19. december opgav virksomheden Nordic Waste at bekæmpe jordskredet, efter jordtrykket i lergraven, som forårsagede jordskredet, udviklede sig uventet.
Nordic Waste håndterer blandt andet forurenet jord fra industrien, og frygten er derfor, at der kan ske miljøpåvirkning af den nærliggende Alling Å, hvis jordskredet ender i åløbet.
Siden har Randers Kommune kæmpet i døgndrift for at forhindre en miljøkatastrofe. Blandt andet ved at omlægge Alling Å væk fra virksomheden med cirka 300 meter rørlægning.
Ekstraordinært på landsplan
Der er tale om en miljømæssig redningsaktion af en størrelse ikke set tidligere i Randers Kommune, og som også er helt ekstraordinær på landsplan, lød det torsdag fra borgmester i Randers Torben Hansen (S).
Samme dag trådte miljøminister Magnus Heunicke ud i mudderet for ved selvsyn at opleve situationen. Ifølge ministeren er der aktiveret nogle bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven på grund af risikoen for vandmiljøet.
- Vi er bekymrede for den forurenede jord, der skal holdes væk fra vandet, som løber ud i Randers Fjord. Det vil være en katastrofe, hvis det sker.
- Jeg tror ikke, det er gået op for danskerne endnu, hvad der foregår herude, sagde ministeren i den forbindelse til TV2 Østjylland.
To former for industriforurening
Men hvad er der præcis på spil, og hvor ligger udfordringen?
Ifølge Carsten Suhr Jacobsen er der typisk to former for industriforurening.
Det ene omhandler klorerede opløsningsmidler fra eksempelvis renserier. Og den anden drejer sig om oliestoffer, som blandt andet stammer fra bilværksteder.
- Det er nogle af de ting, man kan forvente ligger på Nordic Waste, og spildet kan have været ret stort, siger Carsten Suhr Jacobsen til TV 2.
Myndighederne har endnu ikke oplyst, hvilke konkrete kemikalier eller stoffer man forsøger at inddæmme.
TV 2 har været i kontakt med Miljøstyrelsen, som oplyser, at Randers Kommune er tilsynsmyndighed for Nordic Waste, og derfor har oplysninger om, hvilke forurenende stoffer virksomheden har tilladelse til at opbevare.
- Styrelsen har vurderet, at der er overhængende fare for en miljøskade på vandforekomsten Alling Å, lyder det i et svar fra Miljøstyrelsen.
Der kan ske "betydelig negativ påvirkning", hvis der ikke "gennemføres tilstrækkelige effektive indsatser", lyder vurderingen videre fra styrelsen.
Microfiller og tungmetaler
Tidligere fredag har Randers Kommune oplyst til TV 2, at der er blevet brugt microfiller, som er et materiale, der bruges til at stabilisere jordbjergene.
- Det er basisk og indeholder også nogle tungmetaler. Derfor skal det ikke i vandmiljøet. Så det er det, vi forsøger at holde væk fra åen, lød det fra Jens Heslop, som er direktør for Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune.
Når der sker et jordskred, må man regne med, at noget af den jord, der skrider, vil være værre forurenet end andet, vurderer Carsten Suhr Jacobsen.
- Noget jord er mere forurenet end andet. Det kan være bunken med høj pH-indhold skrider sammen med bunken for tungmetal, og en tredje bunke ren jord. Det giver en form for udu. Oprindeligt skulle de håndteres på tre forskellige måder, men nu er det gjort vanskeligt, siger han.
Bakket område
Miljøprofessoren har kigget nærmere på billederne fra oprydningsarbejdet, og han bemærker, at der er tale om et meget bakket område, der kan være en af grundene til, at der er sket et jordskred.
- Det virker til, at de gør alt, hvad de kan for at inddæmme problemet. Men man bør nøje overveje om placeringen af sådanne steder er optimale i forhold til den klimamæssige virkelighed med mere nedbør, siger Carsten Suhr Jacobsen.