Solskin og forår er tilbage fredag - her bliver det varmest

Efter regnvejr torsdag, så forsvinder skyerne i løbet af fredagen. Og så vender solen tilbage.

Udgivet Opdateret
Fredag bliver efterhånden solrig - det er starten på en ny lang solrig periode i marts. Foto: Arne Prip (privatfoto)

En dag med skyer og blodregn, og så er det flotte forårsvejr tilbage for fuld musik.

Fredagen starter med temperaturer på 1-5 grader, og svage vinde.

Ingen frost i 2 meters højde, men pletvis kan der være glatte veje. / Foto: TV 2 Vejret

Alligevel skal man frem til klokken 8 være opmærksom på pletvis glatte veje og meget lokale tågebanker.

Sidst på morgen er tågebankerne ved at være overstået, men der kan stadig være lidt skyer på himlen.

Formiddagen byder på opklaring fra nordvest, men der kan være lidt lave skyer tilbage i de østlige egne.

Opklaring fra nordvest, både hæle slørskyer og lave skyer kan skygge lidt for solen. / Foto: TV 2 Vejret

I løbet af formiddagen vil temperaturen i Jylland og på Fyn nå op på 8-10 grader, mens det vil være lidt køligere i det østlige Danmark, hvor skyerne kan drille endnu.

Solrig eftermiddag med forårsfornemmelse

Efter frokost vil det efterhånden blive solrigt de fleste steder. Kun på Bornholm forventer vi, at der er risiko for, at skyerne kan blive hængende hen over eftermiddagen.

Det bliver en smuk forårsdag, da solen vil skinne fra en stort set skyfri himmel.

Solrigt og temperaturer op til 10-12 grader, ikke ret meget vind. / Foto: TV 2 Vejret

Temperaturen vil mange steder komme over 10 grader i skyggen, og da der ikke er ret meget vind, vil det i solen føles betydeligt varmere.

Det bliver varmest i den sydlige del af Jylland, hvor temperaturen kan snige sig lige over 12 grader i løbet af eftermiddagen.

På dele af Bornholm risikere man at ligge under skyer og kun nå 3 grader.

Måske kan man på østsiden af øen se solen bryde igennem og nå op på 7-8 grader.

Torsdag var præget af et lavtryk og fronter, fredag er det højtryk, der styrkes tæt på Danmark.

Stort højtryksområde over Mellemeuropa sørger for solrigt og tørt vejr de næste mange dage. / Foto: TV 2 Vejret

Højtryk giver tørvejr - og på denne årstid også meget solskin.

Højtrykket holder stand i mange dage og sikrer dermed en meget solrig weekend.

Der kan sågar blive tale om et super højtryk der kan sætte ny rekord for marts.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her