DF'er topper i kandidattest

Dansk Folkeparti balancerer på kanten af spærregrænsen i flere målinger, men i Østjylland er det en af partiets kandidater, mange er enige med.

Udgivet Opdateret

Hvem skal jeg stemme på?

Det spørgsmål stiller borgere over hele landet sig selv i disse valgkampsuger, og svaret bliver blandt andet fundet i diverse kandidattests. Der bliver man matchet med forskellige politikere, alt efter hvor enige man er med dem på en række punkter.

I Østjyllands Storkreds er Michael Nedersøe tilsyneladende en af dem, mange er enige med.

Jeg håber, de synes, jeg er et kryds værdig, men det er det smukke ved demokrati
Michael Nedersøe (DF), folketingskandidat

I hvert fald skriver Avisen Danmark torsdag, at DF-byrådsmedlemmet fra Horsens er den, flest østjyder er enig med i Jysk Fynske Mediers kandidattest. Han er den eneste DF'er, der lykkes med det på tværs af landets ti storkredse.

- Jeg er meget benovet, og det er rart, at der er så mange, der er enige i min og DF's politik og det, jeg står for, siger Michael Nedersøe til TV2 ØSTJYLLAND.

Tror du, du er den, flest østjyder er enig med?

- Det ved jeg ikke - i testen er de hvert fald. Om de så stemmer på mig, må de jo finde ud af. Jeg håber, de synes, jeg er et kryds værdig, men det er det smukke ved demokrati. Det har jeg fuld respekt for, siger Michael Nedersøe.

Michael Nedersøe har siden 2018 siddet i byrådet i Horsens Kommune og er én af syv DF-kandidater, der stiller op i Østjylland.

Af andre DF-kandidater kan nævnes den tidligere europaparlamentariker Anders Vistisen, Randers-byrådsmedlem Nick Zimmermann og tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her