Bunkebryllup til sommer: Vil du være med?
Classic Race Aarhus vil i 2017 smede ti par sammen under løbet
Classic Race Aarhus trækker altid tusinder af tilskuere, når motorerne drøner derudad i omgivelserne omkring Marselisborg Slot, og nu har racefestivalen fundet på noget nyt.
Racefestivalen søger nemlig ti par, som har lyst til at blive gift under løbet i et såkaldt bunkebryllup.
- Jeg tror ikke man finder en meget smukkere ramme om sit bryllup end i Mindeparken midt under Nordeuropas bedste racefestival. Det bliver en fantastisk flot oplevelse, uanset om man er interesseret i klassisk motorsport eller ej, siger racefestivalens direktør, Mike Legarth, i en pressemeddelelse.
Sidste år var der bid, og ti par blev viet, og det var så god en oplevelse, at man nu går efter en gentagelse.
Læs også:
Det bliver kulturrådmanden, der står for vielsen i Mindeparken, hvor der vil være dækket op til bryllup efter alle kunstens regler.
Efter brylluppet er der mulighed for en køretur rundt i Mindeparken i en af de klassiske biler.
Er du og din udkårne interesserede, kan du læse mere via dette link.