Danske menneskeceller skal i rummet - AU-forskere spændte

Fredag brager en Falcon 9-raket mod rumstationen ISS. Den medbringer en boks med danske menneskeceller

Udgivet Opdateret

Hvad sker der med menneskelige celler, som bliver udsat for vægtløshed?

Fredag aften skal danske menneskeceller skydes op i rummet og være med til at gøre videnskaben klogere. Resultaterne kan i fremtiden bruges af både plastikkirurger og astronauter, håber forskere på Aarhus Universitet.

En lille boks, ti centimeter på hver led, er med i det ubemandede Dragon-rumfartøj, når en Falcon-raket skydes op fra Cape Canaveral i Florida i USA. Dragon er lastet med forsyninger til mandskabet på Den Internationale Rumstation, ISS.

Boksen indeholder en blanding af flere menneskers celler - såkaldte endotelceller, som er det inderste cellelag i blodkarrene, og som et menneske har omkring halvandet kilo af, forklarer professor Ulf Simonsen, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

- De celler har stor betydning for blodkarrene og dermed for sygdom i karrene, siger han.

Celler kan i simuleret vægtløshed på Jorden vokse tredimensionelt, ligesom de gør i kroppen.

Danmarks første mand i rummet inspirerede i Aarhus

Lægevidenskaben vil gerne vide, hvordan effekterne er under rigtig vægtløshed i rummet, siger en anden af Aarhus-forskerne, Daniela Grimm, professor i rummedicin på Institut for Biomedicin.

- Hvis vi kan blive klogere på, hvordan cellerne vokser tredimensionelt, er det vores håb, at vi på sigt kan lave forløbere til kunstige blodkar i laboratoriet.

- Når man i dag skal bruge væv ved operationer, er man nødt til at tage det et andet sted på patientens krop. Det giver helt nye muligheder, hvis vi kan fremstille det kunstigt, siger hun i en kommentar.

Om alt går godt, kan metoden, der allerede er patenteret, benyttes af plastikkirurger inden for ti år, vurderer Ulf Simonsen.

Forsøget skal også skaffe viden om astronauter, der har tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme under deres ophold, tilføjer han.

Det var meningen, at Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, skulle udføre forsøget under sit ophold på ISS sidste år. Men det blev udsat af USA's rumagentur, Nasa.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her