Færre afgange på letbanestrækning fra i dag
På grund af vedligeholdelsesarbejde er der færre letbanetog end sædvanligt
Fra søndag 16. juni indtil 20. juni kører Letbanen ikke på strækningen mellem Odder og Aarhus H. i de sene aftentimer.
På Midttrafiks hjemmeside fremgår det, at ændringerne i rejseplanen på L2 skyldes vedligeholdelsesarbejde.
Hele søndag kører der ikke tog på Letbanen mellem Odder og Aarhus, og mandag til onsdag er der som nævnt også færre afgange end sædvanligt.
Sidste afgang fra Odder mod Aarhus er klokken 20.34 i de tre dage.
Skal man omvendt fra Aarhus mod Odder, er sidste afgang klokken 20.45.
Midttrafik opfordrer passagerer til at holde sig orienteret via Rejseplanen eller Midttrafik live. Den midlertidige køreplan kan findes på selskabets hjemmeside.