Endnu en syrebombe: Farlig trend skaber bekymring

Mandag morgen har Virupskolen i Aarhus-bydelen Hjortshøj gjort et farligt fund.

For enden af en trappe, der går ned til værkstedet på skolen, fandt en medarbejder en såkaldt syrebombe.

- Det er helt vildt farligt, og det er torskedumt, siger Martin Christensen, der er skoleleder på Virupskolen, til TV2 Østjylland.

En syrebombe er en tom flaske fyldt med en farlig væske og med et par sølvpapirskugler proppet ned i. Når den bliver kastet, kan den detonere.

Farligt og strafbart

Det var teknisk serviceleder på skolen, Kristian Hebsleb, der fandt syrebomben mandag morgen, da han gik den sædvanlige rundgang for at tjekke skolen.

- Jeg kunne se, det højst sandsynligt var en syrebombe, så jeg tog gummihandsker og beskyttelsesbriller på og var forsigtig. Flasken var hævet op til dobbelt størrelse, så jeg vidste ikke, om den var sprunget, fortæller han til TV2 Østjylland.

Det viste sig, at bomben var detoneret, så der var ingen fare på færde.

- Det var min primære frygt, at børnene skulle have frikvarter, og der så skete noget, der ikke skulle ske, siger Kristian Hebsleb.

Fundet er blevet anmeldt til Østjyllands Politi, som har fjernet den på forsvarlig vis, og Kristian Hebsleb tjekkede efterfølgende resten af skolen for at sikre, der ikke lå flere syrebomber skjult på skolens område.

Det er den første syrebombe, der er fundet på Virupskolen, men ifølge skoleleder, Martin Christensen, så tager man det alvorligt.

- Vi har skrevet ud til både medarbejdere og forældre om det. Det er vigtigt, at vi går i dialog med vores børn og unge om det her, siger han.

Mandag har Martin Christensen derfor sendt en Aula-besked ud til forældrene på Virupskolen, hvor han giver netop den opfordring.

- Jeg vil gerne opfordre jer alle til at tage en snak med jeres børn om fænomenet og fortælle dem, at den type bomber er meget farlige. Jeg har bedt alle lærere og pædagoger om at gøre det samme, står der i beskeden.

Ifølge Martin Christensen har både skole og forældre nemlig et ansvar i sagen.

- Det er vigtigt, at vi får talt med vores elever, og at forældrene får talt med deres børn og unge om, hvor farligt det her er, for det er rigtig farligt at lave dem, og det er i øvrigt også strafbart, siger han og tilføjer:

- Det er også vigtigt at fortælle børnene og de unge, hvad man skal gøre, hvis man finder en syrebombe, som både kan være detoneret eller ikke detoneret. Så er det vigtigt, de får fat i en voksen.

Ifølge skolelederen er syrebomber et fænomen på sociale medier. Særligt på Tiktok florerer der videoer og opskrifter på syrebomber.

- Det er den virkelighed, vi befinder os i. Børn og unge finder på både gode og mindre gode ideer via sociale medier, og det har de også gjort her. Det er desværre et fænomen, som er set på mange andre skoler. Det er stærkt bekymrende, siger Martin Christensen.

Virupskolen vil i den kommende tid have et ekstra fokus på syrebomber og holde særligt øje med, om der ligger glasskår eller andet rundt omkring, oplyser skolelederen til TV2 Østjylland.

Gik lidt i panik

Flere forældre på Virupskolen fortæller til TV2 Østjylland, at man er både overrasket og bekymret over mandagens farlige fund.

- Det er klart, man bliver bekymret. Det tvinger en som forælder til at tage nogle snakke med sit barn. Jeg har en pige i 0. klasse, og det var ikke det, jeg havde tænkt, vi skulle hjem og tale om i dag, men det bliver det jo. Det er klart, det skaber en bekymring for, hvilke ting mindre børn kan finde i skolegården, siger Sofie Salles Lyng.

Lise Meldgaard, der har to børn på skolen, fik et opkald fra sin mand, der fortalte om syrebomben.

- Så gik jeg lidt i panik. Da jeg finder ud af, det er en sodavandsflaske, tænker jeg, det virkelig er noget, vi skal tale med vores børn om, fortæller hun.

Forældrene understreger, at de er glade for, at skolen reagerede så hurtigt, og at de nu vil tage en dialog med deres børn - uden at skræmme.

- Det er vigtigt for os, at vi ikke kommer til at nævne ordet bombe, for det lyder enormt voldsomt i små børns ører. Jeg tror, vi vil sige til dem, at det kan være farligt, fordi de ikke ved, hvad der er i, men det skal selvfølgelig gøres på en måde, hvor de ikke bliver skræmt over naturlige ting, som man kan samle op her på skolen eller i sit udeliv, siger Lise Meldgaard.

- Jeg tænker, vi kommer til at tage en snak om, hvad man skal holde fingrene fra, og hvad man ikke behøver at holde fingrene fra. Vi har selvfølgelig ikke lyst til at starte en ildebrand og være overbekymrede. Så det bliver en snak på børneniveau om, at det kan ske, og hvis man ser noget, skal man tale med en voksen, siger Sofie Salles Lyng.

Sket flere steder

Virupskolen er ikke den eneste skole, der på det seneste har måttet konkludere, at syrebomber er blevet en trend.

På Saksild Skole i Odder Kommune fandt en medarbejder for en uge siden to ikke-detonerede syrebomber på skolens boldbaner. Og i nærheden af skolen Vestmarken i samme kommune blev der fundet spor af sprængte syrebomber.

Medarbejdere ved Odder Kommune måtte i den forbindelse gå rundering på skoler og dagtilbud for at sikre, der ikke lå syrebomber andre steder.

Det fik i sidste uge Odder Kommune til at sende en besked ud på Aula. Her blev alle forældre, der har børn på mellemtrinnet og i udskolingen, opfordret til at tage en snak med deres børn om fænomenet og fortælle dem, at den type bomber er meget farlige.

I Aarhus Kommune, som Virupskolen ligger i, er man ikke gået ud med sådan en opfordring endnu. Børn og Unge i Aarhus Kommune oplyser, at det indtil videre ikke er noget, man oplever som et generelt problem på kommunens folkeskoler.

Risikerer øjenskader og sætninger

Kort fortalt består de hjemmelavede syrebomber af kemikalier, som blandes med metal i en plastikflaske, hvilket giver et overtryk af gas i flasken. Hvis der kommer nok tryk, sprænger flasken og giver et stort “bang”.

Dem, der laver bomben, risikerer at få permanente øjenskader og ætsninger på huden, hvis de bliver ramt af væske fra flasken, som ikke er blevet til gas, lyder det fra en sprængstofekspert.

- Kemikalierne er effektive nok til at opløse fedt, protein og hår – så får du dét i øjnene, har du kun få sekunder til at skylle dem rene, før skaden bliver permanent, siger Peter Hald, der er sikkerhedsleder og kemiker ved Institut for Kemi ved Aarhus Universet til TV2.

Hvis forbipasserende eller dyr kommer i kontakt med den væske, der er tilbage efter sprængningen, kan de også få ætsninger af det.

Og hvis ikke flasken sprænger, ligger der i stedet en tryksat flaske, som kan sprænge i hånden på den, der samler den op, eller kommer i kontakt med den, advarer eksperten.

- En syrebombe sprænger med et tryk, der svarer til fire til fem gange mere, end der er i et bildæk. I og med at den kan sprænge en flaske, kan den også lædere den hånd, der rører den – samtidig med, at man får kemikalier på sig. 

Ikke noget nyt fænomen

Meldinger om syrebomber er ikke noget nyt. Over de seneste år har der i forskellige medier været rapporteret om hændelser med syrebomber.

Blandt andet i Thisted, Bornholm og Guldborgsund Kommune.

Jonas Ravn, der er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, pointerer, at der som sådan ikke er noget nyt i, at der spreder sig trends blandt børn og unge - det kan være alt fra uskyldige udfordringer til potentielt farlige trends. Det skete også, før de sociale medier gjorde deres indtog.

- At den slags rygtes blandt unge, er ikke nyt, men det er accelerationen og hastigheden, har Jonas Ravn tidligere fortalt til TV 2.

Han tilføjede, at algoritmerne på sociale medier kan få trends til at sprede sig hurtigere og bredere ud.

- Der er for nogle børn noget spændende i at søge grænser. Det er nærmest indbygget i Tiktoks algoritme med trends og challenges. Tiktok er et billede på verden omkring os, og det kan man blive inspireret af på godt og ondt.

TV2 Østjylland har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi. Det har ikke været muligt.

Støder man på syrebomber - eller resterne af en - skal man ikke røre ved dem, men kontakte politiet.