Fodboldhold for demensramte: – Vi er en lille familie, der kan tale om det samme
Forskning viser, at fysisk aktivitet har stor betydning for borgere med demens. Derfor er et fodboldhold for demensramte nu opstået i Aarhus.
Hver fredag dette forår bliver der spillet fodbold på ASAs baner i Aarhus. Men der er ikke tale om hvilket som helst fodboldhold.
Selv kalder de sig Demenslandsholdet. Det består af 10-12 demensramte spillere - heriblandt én kvinde.
Idéen til fodboldholdet er opstået i et samarbejde mellem fodboldklubben ASA, Demenshjørnet i Aarhus og DBU Jylland for blandt andet at mindske borgernes demens-symptomer.
- Vi vil gøre alt for at understøtte borgerne i at vedligeholde deres fysiske funktionsniveau så længe som muligt, da det giver dem livskvalitet, siger projektleder i Aarhus Kommune Carina Panhardt Olesen.
Højt humør på banen
Fodboldholdet har indtil videre eksisteret i tre måneder, og den ugentlige motion smitter både af på spillerne og trænerne.
Det er enormt vigtigt at blive ved med at være en del af et socialt fællesskab.
- Det hjælper på humøret, og jeg glæder mig hver eneste gang, jeg skal afsted, siger en af spillerne, Jan Petersen.
- Humøret er helt fantastisk at komme til hver fredag. I starten troede vi, at det ville blive stille og roligt, men de giver den fuld gas hver gang, og de kan mere, end vi lige regnede med, siger træner Rasmus Kjær.
Socialt sammenhold
Men det er ikke kun motionen og humøret, der er i fokus, når Demenslandsholdet mødes. Også det sociale fællesskab har stor værdi for spillerne.
- Her har vi en lille familie, der kan tale om det samme. Det er en helt anden verden end at gå med det selv, siger spiller Jan Petersen.
Udviklingskurven er gået ret stejlt op ad, siden de begyndte for blot tre måneder siden.
- Det er enormt vigtigt at blive ved med at være en del af et socialt fællesskab. Det er noget af det, man kan miste, når man får en demenssygdom, siger Carina Panhardt Olesen.
Stor udvikling
På grund af sygdommen bliver flere af spillerne forvirrede og kommer til at sparke bolden i den forkerte retning. Men selvom demensen har stor indflydelse på spillernes mentale og fysiske tilstand, er der også udvikling i den anden retning.
- Udviklingskurven er gået ret stejlt op ad, siden de begyndte for blot tre måneder siden. Dengang havde nogle af dem svært ved at tæmme bolden og vurdere farten, og nu kan de lave små tekniske øvelser, siger Anders Østergaard fra DBU Jylland.
Jeg er nærmest helt afhængig af hård fysisk træning en times tid hver dag. Det gør, at jeg er klar i hovedet om aftenen.
Særligt borgernes problemer med balanceevnen bliver afhjulpet af fodbolden.
- Retningsskiftet i fodbold gør, at de har fået udviklet deres balance. Og det er fedt at se, siger Rasmus Kjær.
Og det er ikke kun på fodboldbanens græs, at spillerne kan mærke en forskel.
- Jeg er nærmest helt afhængig af hård fysisk træning en times tid hver dag. Det gør, at jeg er klar i hovedet om aftenen, siger spiller Jens Møller.
Derfor bliver han ved med at spille, så længe han kan.
- Jeg håber, at det betyder, at jeg kan blive ved med at leve en årrække med sygdommen uden at blive alt for dårlig.
Udbredes til flere kommuner
Indtil nu er Demenslandsholdet en del af en forsøgsordning, der slutter ved årsskiftet, hvor tilskuddet fra Sundhedsstyrelsen ophører. Men ønsket og håbet er, at tiltaget fortsætter og på sigt bliver bredt ud til andre kommuner.
Derfor er man i DBU Jylland også ved at undersøge, hvilke fonde der kan søges for at få søsat flere lignende initiativer.
- Det her er et godt eksempel på, hvordan man forholdsvist nemt og med få midler fra kommunen kan lave noget, der giver rigtig meget værdi, siger Anders Østergaard.
For at komme med på fodboldholdet i Aarhus skal man kontakte Demenshjørnet. Derudover opfordrer de generelt til, at demensramte og pårørende kontakter deres kommunes demenskoordinator for at komme i gang med motionen.
- Det bliver ofte sværere at tage initiativ som demensramt, men hvis man gør det sammen, er det nemmere. Samtidig er det godt at gøre det enkelt, siger afdelingsleder hos Demenshjørnet Tina Normann Andersen.
