Forening fjerner 'Homo' fra sit navn: - Det lyder for ekskluderende

Idrætsforeningen Aarhus Homosport har besluttet at skifte navn og sige farvel til ordet ”Homo” - og faktisk også ”sport”.

Forklaringen er den, at ordet ”homo” ikke er dækkende for det, foreningen står for, forklarer forperson Dennis Jung Møller til TV2 Østjylland.

- Ordet omfavner ikke hele vores målgruppe, for det henvender sig i sagens natur kun til homoseksuelle. Vi er en forening for alle LGBT+-personer, og derfor virker ordet misvisende eller endda ekskluderende, som er præcist det modsatte af alt, hvad vi står for, siger Dennis Jung Møller.

- Samtidig signalerer ordet ”sport” et mere konkurrencemæssigt fokus, end det er tilfældet i vores forening, som gerne skal være for alle uanset niveau. Hos os er det sociale i centrum, og idrætten er så omdrejningspunktet for det.

Navneændringen blev foreslået af den tidligere bestyrelse i marts og endeligt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i april. Nu hedder foreningen i stedet Aarhus Regnbue Idræt.

- Regnbuen er blevet et globalt og meget velkendt symbol, og det er netop vigtigt for os at signalere, at vi vil mangfoldigheden. Hos os er man velkommen til at være med, uanset om man er homoseksuel, hetro eller hvilken seksualitet og kønsidentitet, man har. Og så håber vi, at flere yngre får øjnene op for vores forening, siger Dennis Jung Møller.

De har brug for et safe space

Aarhus Regnbue Idræt tilbyder løbehold, svømning, bordtennis, badminton og beachvolley. Og så er der mulighed for at gå ture sammen på mellem fem og ti kilometer - som regel efterfulgt af kaffe eller fællesspisning. Det tilbud benytter mange sig af.

- Hvorfor har I overhovedet behov for at have jeres egen forening? Der er jo masser af tilbud andre steder i byen?

- Jamen, vi har også medlemmer, der er med i andre klubber. Dem, der spiller volleyball, er eksempelvis medlem hos Aarhus Beachvolley Club. Der er masser af muligheder i forvejen, ja, men vi ved af erfaring, at mange LGBT-personer har brug for et safe space, hvor ingen kigger skævt til dem eksempelvis i omklædningsrummet.

- Andre bryder sig ikke om at udfolde sig fysisk foran andre end personer, der minder om dem selv, siger Dennis Jung Møller.

- De har brug for at føle sig fuldt ud accepterede i deres omgivelser, og her må vi bare sige, at sportsklubber ikke er kendte for at være de allermest åbne i vores samfund, siger Dennis Jung Møller.

- Det handler egentlig bare om, at vi har brug for at mødes med ligesindede ligesom de fleste andre mennesker. Det er lige meget, om man deler en interesse for biler eller udfordringer i livet. Man kommer bare nemmere igennem tilværelsen ved at snakke med andre, forklarer Dennis Jung Møller og henviser til en undersøgelse, som Aarhus Kommune for nylig har lavet.

Den viste, at mange LGBT-borgere oplever lavere trivsel, større ensomhed og højere utryghed end den øvrige del af befolkningen.

Det har ført til, at kommunen med et bredt flertal i byrådet har udviklet en LGBT-politik og en handleplan mod hadforbrydelser og diskrimination.