Glemte Mac på taget af bil: Nu er speciale væk

Universitetsstuderende Cathrine Jensen står i en meget uheldig situation

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Cathrine Jensen håber inderligt på hjælp, så hun kan få afleveret sit speciale. Foto: Privatfoto

Lørdag eftermiddag blev skæbnesvanger for den unge uddannelsesvidenskabsstuderende Cathrine Jensen. Her skal hun låse sin bil op og køre fra Egå ad Grenåvej mod centrum af Aarhus. Og her sker det ubegribelige så.

- Jeg har for mange ting i hænderne til, at jeg kan få låst bilen op. Derfor sætter jeg min Macbook på taget af bilen, men den glemmer jeg så, fortæller Cathrine Jensen.

Hun kører intetanende fra stedet, uden at vide computeren er faldet af taget. Som om det ikke er nok at miste sin computer, så var der meget vigtigt materiale på den.

Bare for dumt

- Det var jo simpelthen bare for dumt. På computeren ligger kodninger og statistisk analyse, som skulle vedhæftes som bilag til mit speciale, der skal afleveres om en uge, siger den studerende.

Derfor er Cathrine Jensen, som hun selv beskriver det "helt på spanden", og hun håber nu på hjælp fra aarhusianerne.

- Jeg har kørt strækningen mange gange uden at finde spor efter computeren. Så måske har nogen set og taget den. I så fald vil jeg meget gerne have den igen og se, om dokumenterne kan reddes, forklarer hun.

Frygtelig historie

Hvis det ikke lykkes, regner Cathrine Jensen med, at hun er nødsaget til at udskyde specialet.

- Det er en frygtelig historie, lyder det fra den triste studerende.

Der er helt præcist tale om en Macbook Air, og hvis du har brugbare oplysninger om den, vil Cathrine gerne kontaktes på mail trinejensen93@hotmail.com.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her