Handicappede Lars mister frihed: Stærkt bekymrende, mener politikere

Det har store konsekvenser for handicappede som Lars Thue Hansen, når en del af økonomisk støtte bliver taget fra dem. Og det er stærkt bekymrende, mener politikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er stærkt bekymrende. Der må være en eller anden form for retssikkerhed.

Sådan lyder det fra Charlotte Broman Mølbæk, handicapordfører i SF, efter TV2 Østjylland har fortalt om Lars Thue Hansen, som nu står til at miste noget af det plejetillæg, som han har modtaget siden 1983.

Også Charlotte Broman Mølbæks folketingskollega Hans Kristian Skibby (DD) undrer sig.

- Det kan jo ikke være rigtigt, at man efter 40 år skal lave så store omvæltninger, som har så store, vidtrækkende konsekvenser for den her person, som er kommet i klemme, siger han til TV2 Østjylland

Kommuneangst

Lars Thue Hansen fra Sabro har hele sit liv levet med cerebral parese - eller i daglig tale dét, man kalder spastiker. Alligevel har han formået at leve et liv med forholdsvis meget frihed og rejser, blandt andet til Thailand. Det får han svært ved i fremtiden, når en del af indtægten ryger.

- Det betyder da en hel del. Der var jo en gammel digter ved navn H.C. Andersen, der sagde, at rejse er at leve, har Lars Thue Hansen sagt til TV2 Østjylland.

Frygten for at man ikke næste år kan leve det samme liv
Thomas Krog, Muskelsvindfonden

Han er langt fra den eneste, som oplever pludseligt at få hjælpen fjernet. I Muskelsvindfonden taler man sågar om "kommuneangst" - altså at medlemmer frygter, at kontakt med kommunen kan få konsekvenser.

- Frygten for at man ikke næste år kan leve det samme liv, ikke kan være aktiv, ikke kan være sammen med venner og familie og have en fritid, giver i høj grad angst. Så stor angst, at man måske kan have svært ved at åbne sin e-Boks og tage telefonen, når kommunen ringer, siger Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden.

Vil have regler lavet om

Lars Thue Hansen får betalingen fra Herning Kommune, selvom han bor i Sabro, fordi han, da ordningen begyndte, boede i Herning Kommune.

Ifølge lovgivningen - den såkaldte Varslingsordning - skal kommunerne i en mindre del af de sager, de behandler, varsle en frakendelse eller nedsættelse af hjælpen mindst 14 uger før. Det gælder blandt andet, når der er tale om borgere som Lars Thue Hansen, der er på en såkaldt BPA-ordning.

Varslingsordningen går ud på, at en borger i sager, der omhandler ovenstående paragraffer, skal kunne nå at klage til Ankestyrelsen og få svar på deres klage, inden hjælpen ophører.

Men det har Herning Kommune ikke gjort. TV2 Østjylland har vist afgørelsen til en ekspert i velfærdsret, som vurderer, at loven er brudt. Det anerkender Herning Kommune dog ikke.

Thomas Krog ser gerne, at kommunerne ikke selv kan tage hjælpen fra borgerne, men at en afgørelse om at få frataget hjælpen skal igennem Ankestyrelsen.

- Det vil give en helt anden tryghed, siger han.

Forkerte beslutninger

I de sager, hvor kravet om 14 ugers varsel gælder, bliver knap 43 procent af afgørelserne omgjort, viser de seneste tal fra Ankestyrelsen.

- Det vil sige, at kommunerne træffer de forkerte beslutninger, og så er det vigtigt, at vi har Ankestyrelsen, som kan gå ind og sige, om det var rigtigt eller forkert. Der skal være en retssikkerhed, siger Charlotte Broman Mølbæk.

Hun og SF bakker op om et forslag fra før folketingsvalget om at udvide Varslingsordningen, men som ikke er blevet til noget.

- Nu er den sendt fuldstændig til tælling, og det synes jeg er brandærgerligt, siger hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her