Heidi ved godt, at alle hendes dyr skal dø

Padder, der kan gro nye ben og organer.

Rotter, der ikke får kræft.

Slanger, der danner muskler, mens de ligger stille.

I en kælder under Aarhus Universitet ligger der en dyrestald, der minder om en slags zoologisk have fyldt med dyr, som alle besidder helt unikke egenskaber.

- Vores dyr er ekstreme. Det vil sige, at de har én eller anden superkraft. Noget, de er gode til, som mennesker ikke er gode til, siger Heidi Meldgaard Jensen, som er dyrepasser for forsøgsdyr ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.

I afdelingen for zoofysiologi forskes der i en lang række eksotiske dyr. Heriblandt nøgenrotten, der, som navnet antyder, er splitterravende nøgen.

Ud af munden på den stikker et par lange, skarpe fortænder, der kan bide igennem aluminium, og så er den ofte blevet beskrevet som verdens grimmeste dyr.

Men hvad nøgenrotten mangler i ynde, opvejer den ved at have superkræfter.

- De bliver ekstremt gamle, og så får de ikke kræftsygdomme. Det er jo super interessant, for den kræftforskning, man har lavet indtil nu, har været på almindelige mus, som meget let får kræft, siger Heidi Meldgaard Jensen.

Det er egenskaber, som hun og hendes kollegaer håber kan hjælpe lægevidenskaben engang i fremtiden, hvis de bliver klogere på nøgenrottens fysiologi.

- Jeg er stolt af mit arbejde. Jeg passer dyr, som skal bruges i laboratoriet, så vi forhåbentligt kan hjælpe mennesker i fremtiden.

En dyrepasser, der dissekerer sine dyr

Heidi Meldgaard Jensen kan godt forstå, hvorfor folk kan se spørgende ud, når hun beskriver sig selv som en forsøgsdyrepasser, der elsker dyr.

- Selvom jeg godt ved, at de skal aflives i sidste ende, så er jeg her jo, fordi jeg godt kan lide dyr.

Heidi Meldgaard Jensen er i gang med at hælde en frugtsmoothie op i en lille skål, som hun sætter ned til en bunke nøgenrotter, der kravler rundt oven på hinanden for at få fat på lækkerierne.

- Det lyder måske lidt hult, når jeg samtidigt opererer på dem, dissekerer dem og afliver dem.

En nøgenrotte stikker sit lille, rynkede bagparti ud af et rør, der forbinder dyrenes bure, og styrter derefter hen til en skiveskåret gulerod.

- Men når man tænker på, hvor mange kæledyr, der bliver aflivet på årlig basis, fordi de ikke lige passer ind i familien, eller fordi de er uønskede, så synes jeg, at mine forsøgsdyr tjener et virkelig godt formål.

- Alle vores dyr hernede skal jo bruges i forsøg. Mit fornemmeste job er jo at sørge for, at dyrene har det godt. Jeg passer dem lige så godt som mine dyr derhjemme.

Samtidig er det dog vigtigt for Heidi Meldgaard Jensen at opretholde en smule professionel distance til dyrene.

- Noget af det første, vi lærer som forsøgsdyrepassere, er, at vi ikke giver dyrene navne.

Heidi Meldgaard Jensen har netop taget en lille, gul tigerpython ud af sin kasse, som nu snor sig om hendes arm.

- Men det kommer jeg jo alligevel til gang på gang.

Dyrenes beskytter

Heidi Meldgaard Jensen er både dyrepasser og uddannet dyrlæge. Hun er derfor med til at vurdere, om dyrene lider overlast under et forsøg.

Ifølge Tobias Wang, som er ph.d. og professor ved Sektion for Zoofysiologi, Institut for Biologi på Aarhus Universitet, spiller forsøgsdyrepassere som hende en vigtig rolle på forskerholdet.

- Vi bruger Heidis mening som pejlemærke, hvis hun synes, der er noget galt, og jeg ikke er enig. Så er det Heidi, der har ret. Hun er ansat som "dyrenes beskytter", siger professoren.

Alle, som har fået tilladelse til at anvende forsøgsdyr i Danmark, skal hvert år indberette forsøgene til Dyreforsøgstilsynet.

Heidi Meldgaard Jensen skal i denne proces blandt andet vurdere forsøgsdyrenes forventede smertegrad under et forsøg.

- Forsøg med meget smerte og lidelse får man simpelthen ikke lov til at lave. Så hvis én af mine professorkollegaer siger, at han har fundet løsningen på kræft, men det kræver, at han skal udsætte et vist antal dyr for stærk smerte og lidelse, så får han ikke lov, siger forsøgsdyrepasseren.

Når Tobias Wang skal ansøge om at bruge dyr i sin forskning, skal han derfor altid redegøre for, hvorfor det er nødvendigt at bruge dyr, og hvorfor samme resultat ikke kan opnås uden brug af forsøgsdyr.

- Noget af det vigtigste i diskussionen om antallet af dyreforsøg er, om forskerne får udnyttet den lidelse, de påfører dyrene. Smerte skal omsættes maksimalt til mere vigtig viden, siger professoren.

Flere forsøgsdyr møder kritik

Ifølge de nyeste tal fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var der i alt 222.837 forsøgsdyr i Danmark i 2022. Det er en lille stigning på 2226 dyr i forhold til 2021.

Det er hovedsageligt mus, der bruges i dyreforsøg. I 2022 blev der i alt anvendt 142.779 mus som forsøgsdyr. Derudover blev der brugt 24.696 grise samt 23.698 rotter.

I forbindelse med, at tallene blev offentliggjort i april i år, kritiserede Dyrenes Beskyttelse den stigende brug af forsøgsdyr i en pressemeddelelse.

- Det er alt, alt for mange dyr, der lider en skæbne som forsøgsdyr. Det er en trist tendens, når vi samtidig kan se, at tallet er stigende. I stedet burde man se på alternative forskningsmetoder, der ikke går ud over dyrene, siger Anne Sofie Meilvang, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Men vi er langt fra at nå et punkt, hvor dyreforsøg helt kan udfases, mener professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet Tobias Wang.

- Vi kan ikke lave de samme medicinske fremskridt uden dyreforsøg. Man bør i stedet fokusere på at gøre forsøgene så effektive som muligt, og sikre, at ingen dyr oplever intens lidelse.

Et nødvendigt onde

Heidi Meldgaard Jensen holder en død mus ud foran en tigerpython. Den tøver i et par sekunder. Så hugger den tænderne i musens hoved og omslutter den med sin muskuløse krop.

- Det er en kvælerslange, så den ligger og krøller sig sammen om musen, selvom den er død, forklarer dyrepasseren.

Musene er døde, fordi loven siger, at forsøgsdyr ikke må udsættes for unødig smerte. Derfor afliver Heidi musene på forhånd, så de ikke lider en pinefuld kvæledød.

Det er især, når forskerne kommer og henter en af hendes nøgenrotter, at Heidi kan få en klump i halsen.

- Det kan være trist. Men vi vil alle sammen gerne have hovedpinepiller, vi vil alle sammen gerne kunne blive opereret og vi vil alle sammen gerne kunne blive behandlet, hvis vi bliver syge, siger hun.

- Så jeg synes også, det er et nødvendigt onde. Jeg synes ikke, vi kan undvære det.