Helt ny video: Sådan ser silo-brand ud indefra

I tre uger har en brand raseret i en silo ved Studstrupværket. Nu kan du se en video af branden inde fra siloen.

Udgivet Opdateret
En lastbil med en 50 meter lang arm flytter rundt på de brændende træpiller.

Det tager tid og mange kræfter at slukke en storbrand som den, der har ramt Studstrupværket nord for Aarhus.

Det er nu tre uger siden, branden begyndte, og Østjyllands Brandvæsen og medarbejdere fra energiselskabet Ørsted gik til kamp mod de glødende træpiller.

Fredag har TV2 ØSTJYLLAND modtaget en video fra brandvæsnet, der viser deres arbejde inde fra den brændende silo, hvor en lastbil med en 50 meter lang arm vælter de meterhøje bunker af brændende træpiller. 

Lastbilen er monteret med den meget lange arm for at sikre, at føreren af lastbilen ikke er inde i siloen. Det er nemlig alt for farligt, fortæller Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen.

Der er risiko for, at det vil give mere røg, når vi fjerner tagpladerne
Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen.

- Det er ikke længere forsvarligt at have personale under taget, og derfor er der brug for flere fjernstyrede køretøjer, siger Kasper Sønderdahl til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er i øjeblikket ikke udpræget fare for, at taget styrter sammen, men heller ingen garanti for, at det holder.

Hvad sker der nu?

Østjyllands Brandvæsen og Ørsted supplerer deres slukningsarbejde med en fjernstyret gummiged, der skal køre træpillerne ud af siloen. Den forventes at være klar i dag, og det vil ifølge Kasper Sønderdahl optimere arbejdet. 

- Det er svært at sige, hvornår vi er færdige, fordi det bare tager utrolig lang tid. Et forsigtigt bud er, at vi er færdige i løbet af næste uge, siger Kasper Sønderdahl.

Både Østjyllands Brandvæsen og medarbejdere fra Ørsted tager del i slukningsarbejdet. Især den kraftige røg har generet borgere i området. / Foto: Beredsskabsstyrelsen

Ifølge Kasper Sønderdahl er der omkring 10.000 ton træpiller tilbage i siloen, og det vil kræve cirka 1000 løft fra gummigeden, før alle træpiller er ude. Udover gummigeden har Østjyllands Brandvæsen og Ørsted fjernet dele af tagkonstruktionen for at skabe bedre ventilation i siloen. 

- Der er risiko for, at det vil give mere røg, når vi fjerner tagpladerne, men på den måde får vi bedre ventilationsmuligheder, siger Kasper Sønderdahl.

Indtil videre har brandvæsenet i samarbejde med Ørsted fjernet 13 tagplader, der vejer cirka 23 ton hver. Brandvæsnet mener ikke, der er brug for at fjerne mere af tagkonstruktionen lige nu.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her