Jeremy Troy elsker at skille sig ud: Både gennem sin musik og tøjstil

Musikeren Jeremy Troy er ikke ked af at skille sig ud. Faktisk mener han, at der er brug for flere, som tør være ligeglade med andres mening.

Udgivet Opdateret

Lyden, der blæser ud af højtalerne på spillestedet Turkis i Aarhus, er ikke lige til at definere.

Bag nummeret står den 24-årige musiker Jeremy Troy, der om sig selv og sin musik siger, at han godt kan lide at være "et mysterium".

Sådan et den aarhusianske musiker, der har rødder i Lousiana i USA, for mange. Og måske netop af den grund, blev han for nylig tilbudt sin karrieres hidtil vigtigste opgave: At spille på Danmarks største festival - Roskilde Festival.

Spørger man Jeremy Troy, hvordan han vil beskrive sin musik, er svarerne mange, for det er ifølge musikeren en blanding af flere forskellige genrer. Vigtigst af alt er dog, at man kan finde ind i sig selv, og at hoved og krop bliver til ét.

- Jeg er totalt selvlært - også når jeg spiller guitar. Jeg aner ikke, hvad jeg spiller. Det handler bare om at komme ind i en trance. Når jeg er det, kan jeg godt spille, siger Jeremy Troy.

Folk kigger nogle gange en ekstra gang, især når jeg har hæle på, og det siger "klik klak, klik klak"
Jeremy Troy, musiker, Aarhus

Jeremy Troy er opvokset i et musikalsk hjem med en far, der er musiker. Og selvom han forlod USA tidligt i sit liv, da hans forældre blev skilt, så hænger musikken stadig ved.

Det startede med trommer, senere sang og rap, og i dag bevæger Jeremy Troy sig i genrer, han selv beskriver som space funk, edge pop og t-rock.

- Det er meget feminint på mange punkter, men jeg ser det ikke som feminint. Jeg ser det som dybt maskulint, siger Jeremy Troy.

Vækker gerne opsigt

Musikken og det brede mix af genrer tillader Jeremy Troy at eksperimentere - både med sin musik og sit tøj.

- Folk kigger nogle gange en ekstra gang, især når jeg har hæle på, og det siger "klik klak, klik klak", siger Jeremy Troy.

Men på trods af blikke - nogle smilende og andre skæve - så er Jeremy Troy ikke ked af at vække opsigt i hjembyen Aarhus. Faktisk mener han, at byen har brug for flere, der tør skille sig ud.

- Dem, der tænker: "ej" eller "ad", de trænger til det. Det er okay, og jeg har det også fint med det. Alle behøver ikke at kunne lide det, siger Jeremy Troy.

Når musikeren går på scenen, er det for at skabe oplevelser. Både for sig selv og sit publikum.

- Jeg kan godt lide at opleve så meget som muligt. Det skal være et eventyr, og nogle gange ender det ikke godt, og så får man nogle sår. Men det, jeg ønsker at give dem, der lytter, er en oplevelse af mod, håb og optimisme, siger Jeremy Troy.

I videoen kan Jeremy Troys musikunivers opleves.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her