Køb-og-smid-væk er for vatnisser: Her kan ALT fixes
Nyt er yt!
Sådan lyder mottoet i Reparations Konsortiet, der hver onsdag kan findes i N.J. Fjords Gade i det centrale Aarhus.
Her sidder en gruppe mænd og kvinder med værktøj i hånden og udfordrer køb-og-smid-væk-kulturen. Alt kan fixes, mener de – og de reparerer tilmed folks ødelagte genstande ganske gratis.
Hvis videoen her får det til at kildre i dine fingre, har Reparations Konsortiet altid plads til flere frivillige.
Du kan finde adressen og kontakte folkene bag tiltaget ved at følge dette link til facebookbegivenheden.