Kønsopdelt svømning? Nu falder afgørelsen
Det vil være et lovbrud, hvis man helt forbyder kønsopdelt svømning i Aarhus Kommune. Nu er politikere uenige om, hvorvidt loven skal ændres.
Det kan ikke lade sig gøre, som loven er nu.
De seneste måneder har det været diskuteret, om man helt kunne afskaffe kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller.
Men loven gør det ikke muligt at forbyde foreninger at tilbyde kønsopdelt svømning. Det fremgår i et punkt på dagsorden til byrådsmødet i Aarhus Kommune onsdag, hvor der indstilles til fortsat at anvise ledige tider efter loven.
I åbningstiden i kommunens svømmehaller er kønsopdeling dog forbudt og har været det siden 2017. Ni foreninger i Aarhus Kommune tilbyder kønsopdelt svømning uden for den kommunale åbningstid, og det vil de altså fortsat kunne, såfremt de ønsker det.
Det vækker ærgrelse hos Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne.
- Det synes jeg er virkelig trist. Der er børn, som lever i en verden, hvor der skal være forskel på drenge og piger, som ikke kan ses sammen i badetøj. Det er stærkt bekymrende, siger han.
Jakob Søgaard Clausen understreger, at loven naturligvis skal overholdes, men han ønsker denne lavet om.
- Det er vigtigt, så vi har et redskab til at stoppe kønsopdelt svømning. Så kan vi sikre, at offentlige svømmehaller ikke bruges til at lære om nogle forældede mellemøstlige normer. Vi ønsker at stoppe det, når det handler om noget religiøst. Det handler ikke om, at 64-årige Lis bare vil i svømmehal med andre kvinder.
Det er vel diskriminerende, hvis man laver en lov, der skal ramme specifikt mellemøstlige personer?
- Det handler om, at vi har nogle grundlæggende værdier i Danmark, heriblandt ligestilling mellem mænd og kvinder. Vi skal sætte en fod ned overfor den del af samfundet, hvor man ser kvinder som mindre værd, og hvor de ikke må ses i badetøj foran mænd. Jeg tror, vi vil kunne lave en model, hvor vi sikrer, at svømmehaller ikke må lukkes helt ned for det andet køn, siger Jakob Søgaard Clausen.
Når han siger dette, er det med henvisning til tidligere historier om, at der for eksempel i Gellerupbadet hver lørdag har været adgang forbudt for mænd fra kl. 15-18, hvor vinduespartierne var tildækkede, og hvor kun kvindelige livreddere var til stede.
Sådanne historier gør også Gert Bjerregaard, byrådsmedlem for Venstre, bekymret.
- Vi vil ikke acceptere nogle former for idræt, hvor der ikke må være for eksempel en livredder eller teknisk personale, der er en mand. Vi er bekymrede for, at den negative sociale kontrol tager overhånd, og at det er en glidebane i forbindelse med integration. Det må ikke blive eksklusion, siger han.
Kønsopdeler andre steder
Ifølge Rabih Azad-Ahmad, radikal rådmand for kultur og borgerservice i kommunen, er der ikke brug for en lovændring.
- Det handler om, at vi skal have tilbud for alle borgere, og at borgerne er aktive, sunde og en del af et sundt fællesskab. Det optager mig, at vi har rammer, hvor alle kan deltage aktivt. Det er godt for trivslen, mener han.
- Vi kønsopdeler ikke kun i svømning, men også madlavning, håndbold og fodbold. Foreninger skal have frihed til selv at tilrettelægge deres aktiviteter.
Han nævner, at nogle måske bruger kvindesvømning "på grund af overvægt" eller "vil være sammen med andre piger". Han fortæller, at han har hørt om "pæredanske kvinder", som har protesteret over et forbud mod kønsopdelt svømning.
- Jeg har mødt en pæredansk kvinde, der fortalte, at hun mødte en kvinde med anden etnicitet, som sagde, at hun ikke havde noget arbejdet. Det fik hun efter deres snak. Folk udvikler sig også ved at deltage i kvindesvømning. Det kan måske være første spring til at komme andre steder også.
- Ved forbud risikerer vi, at færre vil dyrke idræt. Det er ikke sundt. Forbudspartierne med Jakob Søgaard Clausen i spidsen mener, at man kan indrette et samfund ved at forbyde alt. Det mener jeg ikke er vejen frem, siger Rabih Azad-Ahmad.
Brev til ministeren
I et brev i april slog udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fast, at sådan en kønsopdeling efter hans opfattelse er med til at undergrave integrationen. Dengang kom det frem, at der var kønsopdelt svømning i mindst 12 kommuner.
I dagsorden til byrådsmødet onsdag indstiller rådmand Rabih Azad-Ahmad til, at man ikke retter henvendelse til ministeriet med ønske om en lovændring.
- Ministeren har selv stemt imod et forslag i Folketinget. Han ønsker, at kommunerne selv skal regulere efter instrukser. Skulle man henvise sig til ministeren, vil det bare være symbolpolitik og spild af tid, siger rådmanden.
Men Jakob Søgaard Clausen har samlet et flertal bestående af Danmarksdemokraterne, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative, der ønsker at sende et brev til Kaare Dybvad Bek, fremgår det af en udvalgserklæring.
- Det er meget mystisk, at en minister opfordrer til at stoppe kønsopdelt svømning, når det ikke kan gøres inden for lovens rammer. Vi skal have ændret loven, siger Jakob Søgaard Clausen.
Dialog er vejen frem
Venstres Gert Bjerregaard ser det som "fint sekundært" at henvende sig til ministeren.
- Men min bekymring er, at intet sker, og at vi er mange år fremme, inden der måske kommer ændringer, som kan imødekomme udfordringen med negativ social kontrol. Vi kan ikke vente på en lang sagsbehandling, siger han.
Derfor vil Gert Bjerregaard i stedet gå i dialog med de foreninger, der tilbyder kønsopdelt svømning.
- Det skal være med respekt for loven, men dialogen skal have til formål at udfordre kønsopdelt svømning. Bekymringerne går på den negative sociale kontrol, der kan foregå, så vi skal prøve indgå en frivillig aftale om, at kønsopdelt svømning skal ophøre. Vi tror på, at vi kan skabe resultater med dialog, siger Venstre-manden.
Kan man ikke bare risikere, at de siger tak for henvendelsen, men de vil altså fortsætte med kønsopdeling?
- Jo, men jeg har en klar forventning om, at når negativ social kontrol bliver italesat, vil ikke ret mange danske foreninger arbejde imod det. For mig at se er det hamrende vigtigt at tage hånd om problemstillingen med, at mænd og kvinder adskilles på fx. ungdomshold. Vi lever i 2024, ikke med dogmer fra Middelalderen, siger Gert Bjerregaard.
Kaare Dybvad Bek har tidligere oplyst, at han næste år igen vil gøre status på omfanget af kønsopdelt svømning og foretage en fornyet vurdering.