Mette troede hun havde stress - så tog tingene en uventet drejning
Mette Sørensen havde det skidt det meste af 2022. Hun troede, det var stress, men det viste sig at være en helt anden sygdom, som var på spil.
2022 var ikke et specielt godt år for Mette Sørensen.
Hun følte sig skidt tilpas generelt, og tanken var i første omgang, at det var stress-symptomer. Men det viste sig senere, at der var noget helt andet på spil.
- Det har været mit livs hårdeste år, fortæller hun.
10. oktober - på vej hjem fra arbejde - får hun øje på sig selv i bakspejlet. Hun er helt gul i øjnene, og så var sygeplejersken fra Bording godt klar over, at der var noget galt - noget som ikke var stress.
Angst for at dø
Lægerne troede først, at det var galdesten, og de første 14 dage var behandlingen derefter. Men efter en lille måneds tid er det en anden diagnose, som bliver stillet.
9. november lander den: Bugspytkirtelkræft.
- For mit vedkommende blev jeg angst for at dø. For min mand var det angsten for at miste, fortæller Mette Sørensen, som blev behandlet og opereret på Aarhus Universitetshospital.
Netop på hospitalet i Skejby har læge Jakob Kirkegård på afdelingen for mave- og tarmkirurgi udviklet en algoritme, som kan forudsige bugspytkirtelkræft.
- Der er sjældent nogle symptomer forbundet med sygdommen. De er ofte vage og uspecifikke, og det er noget, vi alle kan gå rundt med til hverdag uden at fejle noget, forklarer han.
Med den nye model ser det ud til, at man kan finde frem til personer, som har op til 10 procent risiko for at få bugspytkirtelkræft.
Ny algoritme finder udsatte
Forskere har i et nyt studie anvendt kunstig intelligens i form af en algoritme til at beregne risikoen for bugspytkirtelkræft ud fra data i de danske sundhedsregistre.
Den kan - ud fra en masse informationer - forudse, hvilke patienter, der vil blive diagnosticeret med kræftformen.
Algoritmen kan gøre "live" på de danske sundhedsregistre, og derfor vil den dagligt kunne udpege de personer, som kan have gavn af en undersøgelse for bugspytkirtelkræft.
Modellen er udviklet ved at undersøge, hvordan registerdata fra personer med bugspytkirtelkræft har ændret sig op til diagnosen.
Man er nu gået i gang med at teste algoritmen ved at undersøge personer, som den har udpeget til at være i stor risiko for at få bugspytkirtelkræft - og som rent faktisk får diagnosen.
Håbet er, at man i fremtiden kan bruge algoritmen på andre kræftsygdomme i bughulen som for eksempel tarmkræft.
Modellen er udviklet af cand.scient.soc Anders Bo Bojesen.
Kilde: Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
- Hvis det står til troende - og det ser det ud til at gøre - så er det kæmpestort. Hvis vi bare kan finde nogle flere patienter hvert år, hvor vi finder kræftsygdom på tidligere stadie, så har det store implikationer for patienter og de pårørende, men også for hele faget, siger Jakob Kirkegård.
Livsreddende
Mette Sørensen er ikke en af dem, som blev hjulpet af den kunstige intelligens, men hun glæder sig over meldingen fra afdelingen.
- Kan man finde patienter med bugspytkirtelkræft noget før, så vil det være rigtig godt. Det er livsreddende, siger hun, som i dag er erklæret kræftfri.
Hun har fået lavet nye galdeveje og tolvfingertarmen er blevet fjernet.
- Det er en stor operation og omkørsler, der er lavet dernede, konstaterer hun.
- I det store billede kigger min mand og jeg på hinanden og tænker: 'Ja, vi er her stadig'. Og det er faktisk dét, der er vigtigst.
Hvert år bliver omkring 1000 mennesker i Danmark diagnosticeret med bugspytkirtelkræft.
Bugspytkirtelkræft
Selvom det ifølge Jakob Kirkegård kan være svært at opdage, så er der symptomer, som kan give en idé om, at det er bugspytkirtelkræft.
Symptomer kan ifølge Kræftens Bekæmpelse være mavesmerter, opkastninger, diarré og nyopstået sukkersyge, samt træthed, vægttab og gulsot.
Mange tilfælde bliver først opdaget sent, og derfor er under 10 procent med diagnosen i live fem år efter den er stillet.
