Mille mangler kolleger: Livslinien kan ikke besvare hvert andet opkald
Det kan være hårdt at chatte med selvmordstruede, men Mille Hirsch Sørensen husker altid sig selv på, at det er langt hårdere at være den, der rækker ud efter hjælp, når hun er på arbejde som frivillig hos Livslinien.
Lørdag er det et år siden, at Livslinien oprettede en afdeling i Aarhus, og det skal derfor fejres i Klostergade, hvor tilbuddet, der hjælper selvmordstruede, har hjemme.
Ifølge Livslinien blev afdelingen i Aarhus åbnet for at skaffe flere frivillige rådgivere. Et år efter åbningen er der nu 25 frivillige rådgivere på kontoret, som hjælper selvmordstruede, pårørende og efterladte via chat-, mail- og telefonrådgivning.
Lige nu har vi kun frivillige nok til at besvare lige under halvdelen af alle henvendelserne.
Holdet i Aarhus og deres frivillige kolleger i København er dog langt fra nok til at svare alle, fortæller Mia Moreno, specialist i selvmordsforebyggende rådgivning på Livslinien og som har været med til at starte afdelingen op i Aarhus.
- Lige nu har vi kun frivillige nok til at besvare lige under halvdelen af alle henvendelserne. Derfor har vi brug for endnu flere frivillige, der har lyst og kompetencer til at hjælpe mennesker, som overvejer selvmord, siger Mia Moreno, som har en bøn om flere frivillige fra det østjyske.
Ville have erfaring
Mille Hirsch Sørensen er en af de 25 frivillige, der har været i gang i Aarhus det seneste år. Hun er psykologistuderende og har netop påbegyndt kandidatuddannelsen.
To eller tre gange om måneden sidder hun klar til at svare i Livsliniens chatfunktion i vagter i fire timer lange vagter.
Uanset, hvor hårdt jeg synes, det er, har jeg det aldrig så hårdt som den person, der har taget sig sammen for at række ud efter hjælp
Netop chatten har hun valgt, da det er her, de unge typisk henvender sig, mens de lidt ældre oftere opsøger linjen via mail og telefon. Når hun er færdiguddannet psykolog, håber hun på at arbejde med unge.
Hun blev rekrutteret til den frivillige tjans på universitet, og det har hun ikke fortrudt.
- Det er et rigtig vigtigt initiativ. Jeg var slet ikke i tvivl om at lægge mine kræfter der. Jeg har aldrig en vagt eller et møde med et menneske, der ikke er meningsfyldt, fortæller Mille Hirsch Sørensen, der forklarer sin første motivation.
- Det var først og fremmest, fordi jeg er psykologistuderende. Det giver god faglig erfaring. Jeg startede der for at få det på mit CV, men jeg bliver på grund af møderne med mennesker der, siger Mille Hirsch Sørensen ærligt.
Har det aldrig lige så hårdt
Hun har et mantra, hun holder fast i, når hun sidder på chatten, og samtalen er hård.
- Uanset, hvor hårdt jeg synes, det er, har jeg det aldrig så hårdt som den person, der har taget sig sammen for at række ud efter hjælp, siger Mille Hirsch Sørensen.
Før hun begyndte i jobbet, fik hun et halvt års frivillig uddannelse om blandt andet selvmordsrådgivning. der. Dertil kom først to vagter, hvor hun kiggede en anden frivillig over skulderen efterfulgt af to følvagter, hvor hun havde en erfaren rådgiver på sidelinjen.
Desuden får de frivillige løbende gruppesupervision med en psykolog, forklarer den 25-årige psykologistuderende, der derfor føler sig godt klædt på til de svære samtaler.
- Skal man være frivillig hos Livslinien, skal man ikke være bange for de svære samtaler. De samtaler kommer, og vi er der for at hjælpe dem, der kontakter os, siger Mille Hirsch Sørensen.
