Nu kan der bygges flere sommerhuse i vandkanten
2500 nye sommerhusgrunde kan udlægges, efter at regeringen og flere partier har indgået aftale om planloven.
Kommuner får nu mulighed for at udlægge 2500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszoner.
Det sker efter, at regeringen sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og delvist Liberal Alliance har indgået aftale om at ændre planloven.
- Vi luger ud i fjollede regler. Vi rydder op i regler, der er så stramme, at de forhindrer lokal vækst og udvikling, alt sammen samtidig med at vi har respekt for natur og biodiversitet, siger minister for byer, landdistrikter og kirke på et pressemøde.
Den nye aftale præsenteres torsdag eftermiddag, og målet er at give landdistrikter bedre muligheder for vækst og udvikling.
Skal styre det lokalt
Partierne bag aftalen vil sætte kommuner og lokalområder mere frie til selv at tilrettelægge, hvordan deres udbygning af sommerhuse og turistanlæg skal ske i naturen ud til havet.
- Turismeerhvervet og udlejning af ferieboliger har væsentlig betydning for udviklingen i kystkommunerne, lyder det i aftaleteksten.
Derfor vil aftalen tillade 2500 flere sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, uden at der stilles krav om tilbageførsel af ubebyggede sommerhusgrunde til landzone.
De Konservative understreger, at byggeriet skal udlignes med nye naturområder andre steder.
- Når vi udlægger muligheden for nye sommerhusgrunde, skal man betale med et tilsvarende areal til udlæggelse af natur og biodiversitet, siger Dina Raabjerg, landdistrikts- og øordfører.
Den nye planlov vil også give flere tilladelser til, at der kan bygges og opføres turismeprojekter i kystnærhedszonen.
Dermed kan der bygges flere anlæg ud til vandet, end det er tilladt i dag.
Nye butikker
Ligeledes får kommuner en fornyet mulighed for at bygge eksempelvis butikker i strandbeskyttelseslinjen, for at de kan binde en by tættere sammen med dens havn.
Liberal Alliance er kun med i ét punkt af aftalen, der drejer sig om skærpelse af planlovens regler for klimatilpasning.
Regeringen har generelt gennemført aftalen smalt, fordi det er indgået i den allerede etablerede forligskreds.
Danmarksdemokraterne er ærgerlige over, at de ikke har fået muligheden for at være med, og de beskriver aftalen som overfladisk.
- Det er nogle fine små initiativer, som vi godt kunne have set os selv i, men vi er ikke blevet inviteret til forhandlingerne. Til gengæld kradser de her initiativer jo desværre kun i overflade, siger Susie Jessen, landdistriktsordfører og politisk ordfører hos Danmarksdemokraterne.
