Nyt middel skal sikre at letbanen kan køre på frostmorgener
Letbanen skal ikke igen holde stille otte morgener på en vinter, mener letbanedirektøren, der er klar med nyt våben mod rimfrost.
Otte kolde vintermorgener måtte direktøren for letbanen sidste vinter se sine tog stå stille. Frost som følge af rimtåge havde sat sig på køreledningerne, og dermed var letbanen parkeret til stor frustration for passagerne.
Det var alt for mange gange, erkender Michael Borre, administrerende direktør for Aarhus Letbane, og derfor er letbanen nu ved at opgradere maskinparken forud for den kommende vinter, så trafikken kan flyde planmæssigt.
Otte morgener med problemer alene i 2021 er for meget. Alt for meget.
- Otte morgener med problemer alene i 2021 er for meget. Alt for meget. Vi kan ikke med den nye løsning garantere, at der ikke bliver problemer denne vinter, men kan vi sætte tallet væsentligt ned eller måske fjerne det helt, kan det være, vi har fundet løsningen.
Ny smørelse
Løsningen bliver leveret af firmaet Interflon. Der er tale om et produkt, der skal smøres på køreledningerne, men i modsætning til andre produkter skal den nye smørelse kun påføres en gang om måneden.
Første gang bliver i november, og derefter er det planen, at køreledningerne skal smøres yderligere fem gange den kommende vintersæson.
- Det er faktisk et produkt, der oprindeligt er udviklet til smøring af sporskifter, så de ikke fryser til, og så har man fundet ud af, at det også kan bruges til at smøre køreledninger, forklarer Michael Borre.
Problemet ligger uden for Aarhus
Interflon er lige nu ved at opbygge udstyret i en container, der senere skal monteres på en vogn og trækkes rundt af letbanens entreprenørmaskiner.
Maskinerne kan dog ikke køre i selve Aarhus, hvorfor det kun bliver strækningerne fra udkanten af Aarhus til endestationerne Grenaa og Odder, der bliver smurt. Ifølge Michael Borre skyldes det, at letbanens entreprenørmaskiner med det nye vogntog bliver for tungt at trække i byen, hvor det kan skade en belægning omkring sporene. Desuden vil det koste en ekstra arbejdsdag med smøring, og direktøren har vurderet, at det står gevinsten ikke mål med.
Hvorfor er is en udfordring for Letbanen?
Når luftfugtigheden er høj og temperaturen under to grader, kan der dannes is på køreledningerne. Hvis der sidder for meget is, kan letbanetoget ikke trække strøm nok til at køre. Problemet opstår primært i de mere åbne landskaber uden for Aarhus.
fra midttrafik.dk
Problemerne med frosne køreledninger er nemlig størst uden for Aarhus, forklarer letbanedirektøren.
- Problemet er størst på strækningerne uden for Aarhus. Af de otte morgener med problemer i starten af i år var det kun én gang et problem i selve Aarhus.
Ifølge Michael Borre, som understreger at han ikke er ekspert i vejrforhold, er det rimtåge ved få frostgrader, der giver letbanen vinterproblemer. Han vil meget hellere have 10 graders frost, for så er luftfugtigheden lavere, og frosten bindes til jorden som rim. Nærmer temperaturen sig nul grader, bliver luften til gengæld mere fugtig, og rimen fryser på eksempelvis køreledningerne.
- Vi har heller ikke haft særlige problemer, når der er faldet sne. Det er temperaturer lige under frysepunktet, der giver os problemer, siger letbanens chef.
Tomme tog i nattetimerne
I Aarhus vil letbanen holde ledningerne frostfri ved at køre tomme tog på sporene på frostnætter. Var der to spor på strækningerne uden for Aarhus, kunne det også være en løsning. Det er der bare ikke.
- Tomkørsel har det problem, at på de enkeltsporede baner, vi har, er det en udfordring at nå frem og tilbage hurtigt nok til at holde banen frostfrit, siger Michael Borre.
Sideløbende med den nye smøremodel arbejder letbanedirektøren på at finde permanente løsninger på frostproblemet. Det har direktøren lovet bestyrelsen, hvilket TV2 Østjylland også tidligere har beskrevet.
- Vi er blevet bedt om at se på, om der findes en 100 procent løsning, der garanterer, at der ikke kommer is på køreledningerne. Det gør der principielt, og det kigger vi på, men udfordringen er, at det er løsninger, der tager lang tid og koster mange penge, siger Michael Borre.
Den langsigtede løsning skal kunne betale sig
Eksempelvis har flere foreslået at øge spændingen i køreledningerne for dermed at skabe en varmeudvikling, der kan holde ledningerne frostfri, men det er ikke så ligetil, for øger man spændingen, skal togene kunne holde til det, og det kan de ikke uden videre, forklarer direktøren. Det vil kræve opgradering af udstyr og mulig ombygning af 26 togsæt, og skal der så drastiske midler i brug, skal direktøren og bestyrelsen være sikre på, at det virker.
Dermed er Michael Borre tilbage ved, at frostproblemerne skal løses i to tempi – det nært forestående og det langsigtede træk.
Hidtil har Aarhus Letbane forsøgt at løse frostproblemerne ved at smøre glycerin på køreledningerne, hvilket ikke har været en ubetinget succes. Det er dog stadig et værktøj, letbanen har i baghånden til at bekæmpe rimfrost den kommende vinter.
