Politi advarer om tricktyv - kan have snydt op mod 10 personer

Østjyllands Politi advarer nu om en tricktyv, som man formoder har stået bag omtrent ti tyverier inden for den seneste tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En tricktyv er lige nu på spil i det østjyske. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Flere personer i Østjylland er blevet snydt eller forsøgt snydt en mand, der siger, at hans bil er brudt sammen, og at han skal besøge syge eller døde på hospitalet.

- Vi har ti sager, hvor fremgangsmåden og signalementet lyder påfaldende ens, siger Anne Tiedemann, pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Hver gang er det noget med, at han siger til fremmede på gaden, at han mangler penge til at besøge enten syge eller døde familiemedlemmer på hospitalet - det kan være penge til benzin eller fordi hans bil er brudt ned - og så narrer folk til at udlevere ham penge.

Østjyllands Politi advarer nu mod manden, der beskrives som 45-50 år og mellemøstlig af udseende.

Franarret 600 kroner på P-plads i Aarhus

Det gik i torsdags ud over en 24-årig mand fra Aarhus.

Den 24-årige kom cyklende på en parkeringsplads i Aarhus, da han blev kontaktet af en mand, han ikke kendte.

Manden fortalte, at han havde ventet på Falck i to timer, fordi hans bil var brudt sammen. Han skulle angiveligt være på vej til Aarhus Universitetshospital for at se sin far, som netop var afgået ved døden, og nu manglede han penge til at komme derhen.

Den 24-årige gik derfor med manden til en hæveautomat og hævede 600 kr., som han gav til gerningsmanden.

Den følgende dag mødte den 24-årige tilfældigt den samme mand, der var ude at gå tur med sin familie. Den 24-årige konfronterede manden, som nu benægtede alt kendskab til episoden.

Manden beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende
  • 45-50 år
  • 165-171 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Hvis hud og sort, kort hår
  • Talte dansk med accent
  • Var iført jeans, løbesko og mørkegrå dunjakke 

- Tænk dig godt om, før giver penge til fremmede

Det er den gerningsmand, som Østjyllands Politi formoder at have stået bag i hvert fald ti lignende tricktyverier.

Østjyllands Politi advarer imod, at man udleverer penge til fremmede og i øvrigt kontakter politiet på telefon 114, hvis man oplever noget lignende.

- Vores anbefaling er, at hvis fremmede beder en om penge, så skal man tænke sig rigtig godt om, siger Anne Tiedemann.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her