Efter massivt trafikkaos: Nu er der nyt for beboere på Aarhus Ø

Man håber, den nye busrute kan afhjælpe nogle af de trafikale problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Aarhus Ø har oplevet store trafikale udfordringer.

Kø, forsinkelser og kaos. 

Det er, hvad adskillige beboere har fortalt om trafikken på Aarhus Ø. 

- Det har taget mig 40 minutter at køre 600 meter i dag, fortalte Claus Møller i april til TV2 Østjylland

Siden har Aarhus Kommune meldt ud, at der skal skabes et ekstra spor mellem Hjortholmsvej og Inge Lehmanns Gade for at afhjælpe de massive køer

Og nu er der endnu en gang godt nyt for beboerne i området, der er trætte af trafiksituationen. 

Massiv vækst

Midttrafik indsætter nemlig busrute 3a til og fra Aarhus Ø. 

Dermed kan beboerne i området se frem til afgange cirka hvert 10. minut i dagtimerne. 

Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse. 

- Aarhus Ø har oplevet en massiv vækst de senere år - både som hjem for mange nye indbyggere og som besøgsmål for gæster, der vil nyde områdets mange muligheder for blandt andet mad og udeliv, siger Midttrafiks planchef Henrik Juul Vestergaard i en pressemeddelelse og tilføjer: 

- Med bus hvert 10. minut behøver kunderne ikke tænke på køreplanen. Der er aldrig lang tid til næste bus. 

Aarhus Ø har de sidste år gennemgået en stor forvandling med mange nye tilflyttere. / Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Et alternativ

Selskabet håber, at man kan skabe et alternativ for de bilister, der hver dage bruger mange minutter på at holde i kø. 

- Det er et stort kvalitetsløft af det kollektive trafiktilbud, og vi er sikre på, at der er rigtig mange, der vil tage det nye bæredygtige transporttilbud til sig, siger Henrik Juul Vestergaard. 

Det var oprindeligt meningen, at det var Letbanen, der skulle køre til og fra Aarhus Ø. En analyse viste dog, at det ville være uhensigtsmæssigt for trafikken. 

Den ny busrute kører fra 11. august og erstatter den nuværende bybuslinje 23, der kører to gange i timen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her