For mange mennesker, for få senge i psykiatrien: - Hjælp os for helvede

- Hjælp os for helvede. 

Der er hverken tvivl om frustrationen eller desperationen i Dan Larsens stemme, da han indtrængende beder om hjælp. 

Han er pædagog og arbejdsmiljørepræsentant på Sengeafsnit S10 i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Et arbejde, hvor han drømmer om at hjælpe de mennesker, han har dedikeret sin profession.

Men en belastet psykiatri gør det svært. 

Selvom udfordringerne i psykiatrien har været både store og langvarige, så viser nye tal fra Region Midtjylland, at problemet med overbelægning på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital langt fra er løst. 

Stort set hele sidste år var der flere patienter end senge på afdelingerne. 

Og selvom politikerne har lovet bod og bedring, så oplever personalet ikke, at der sker de lovede forandringer. 

- Vi er flere, der har været her i mange år. Vi har ikke set noget. Hvor er de henne?, spørger Dan Larsen om forbedringerne. 

'Kan være farligt'

I 13 af de opgjorte 15 måneder, som tæller 2023 og de første tre måneder af 2024, var der flere patienter end der var plads til, både på AUHs afdeling for depression og angst og på afdelingen for psykoser.

I de resterende to måneder var belægningen på begge afdelinger på 100 procent. Afdelingerne var altså fyldt til bristepunktet - en situation, der slet ikke er holdbar, lyder det fra medarbejderne. 

- Det er stærkt problematisk, fordi det gør, at vi ikke kan give den behandling, vi egentlig burde kunne og gerne vil. Vi brænder for at hjælpe de her mennesker alt, hvad vi kan, siger Dan Larsen. 

Også ledende overlæge i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital Peter Møller Andersen er stærkt bekymret for situationen. 

- Det er et skråplan, der gør, at vores arbejdsmiljø bliver tiltagende farligt. Vi ved, jo flere patienter, vi har, og jo mere overbelægning, jo mere farligt er det at være indlagt eller at være ansat, siger han. 

Oplevet på egen krop

Men det er ikke kun medarbejderne der har oplevet, hvad det betyder, når der ikke er plads nok. 

En af de patienter, der har oplevet den pressede psykiatri på egen krop, er Anemone Mikkelsen.

Hun havde sidste år en depression, var selvmordstruet og til fare for sig selv. Derfor var hun indlagt på afdelingen for depression og angst på AUH fra januar til marts 2023. 

I den periode var der i gennemsnit en overbelægning på 106 procent, og derfor oplevede hun flere gange at blive flyttet på dobbeltstue, hvor hun skulle bo med en anden patient. Noget, der både overraskede og skræmte hende.

- Den almene borger ved jo ikke engang, at dobbeltstue på lukkede afdelinger er en ting. Det vidste jeg heller ikke selv, før jeg stødte på det, siger hun. 

Hun mener selv, at flytningerne gjorde, at hun fik det endnu værre. 

- Jeg fik i hvert fald et kæmpe angstanfald første gang, de sagde, at jeg skulle flytte. Jeg kan huske, en af de behandlere gav mig beskeden, og jeg tror, det første jeg sagde, var, at det kan jeg ikke, siger hun og tilføjer: 

- Man har jo travlt nok med ikke at gøre skade på sig selv, eller at prøve at få det bedre. Et eller andet sted, synes jeg ikke, det er værdigt.

Ifølge Knud Kristensen der er tidligere formand for SIND, så er tallene foruroligende. 

Han mener, at det udover at være uværdigt for patienterne også kan være direkte farligt.  

- Der er ikke plads til flere, så det er rigtig alvorligt. Vi hører hver eneste dag fra patienter og personale, at der er patienter, der lader sig udskrive, som har brug for at være indlagt, fordi de kan ikke ligge på en stue med en anden, der er lige så syg som dem selv, siger han og uddyber: 

- Det er en ond spiral. I værste fald kan det jo være en patient, som lader sig udskrive, som ender med at gøre skade på sig selv, måske endda tage livet af sig, eller gøre skade på andre patienter.

'En katastrofe'

Forperson i Psykiatrilisten og næstforperson i Social- og Psykiatriudvalget, Rose-Marie Mollerup, er ikke overrasket. Hun er samtidig selv ansat i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, og hun mener problemerne er ganske alvorlige. 

- Det kommer ikke bag op mig. Jeg synes, det er en katastrofe, og det er forfærdeligt for patienterne, for personalet og for de pårørende. Som samfund kan vi ikke være det bekendt, siger hun.

Regeringen har indgået en bred aftale om udmøntring af 400 millioner kroner til psykiatri på finansloven for 2024. Men ifølge Rose-Marie Mollerup er det slet ikke nok. 

- Det er helt sikkert nødvendigt med flere penge. Normeringerne på sengeafsnittene er for lave, og der er alt for mange patienter. Så det giver jo en rigtig dårlig cocktail for alle, siger hun. 

Hun har dog også håb for, der er endnu mere hjælp på vej. 

- Det kræver fra Christiansborg, at man ser, at der er brug for noget mere substantielt nu. Og det kræver selvfølgelig også, at vi i Regionsrådet forhåbentlig, for eksempel til de næste økonomiforhandlinger, prioriterer økonomien - også til psykiatrien.