Politikere: Ikke flere penge til supersygehuse
Staten har smækket pengekassen i, og det har politikerne efterhånden accepteret
Det nye supersygehus i Skejby kommer til at koste over seks milliarder kroner, og det har allerede været ramt af flere besparelser.
I går, torsdag, mødtes regeringen med Danske Regioner, og der blev ikke stillet krav til flere penge til byggeriet. I stedet lader det til, at regionrådspolitikerne har opgivet at kæmpe for at skaffe flere penge fra staten.
Kæmpe millionhandel: Sygehus solgt til Aarhus Universitet
- Vi gør ikke det store for at være helt ærlige, fordi der er enighed på Christiansborg om, at den ramme skal overholdes. Vi har forsøgt tidligere, men er blevet afvist, siger Anne V. Kristensen (V), der er medlem af Region Midtjylland.
Det er regionerne, der har ansvaret for byggeriet af de nye supersygehuse, og de møder kritik på grund af de manglende ambitioner. Kritikerne mener, at det er både problematisk og trist, at nogle af de gode intentioner bliver reduceret som følge af for få anlægskroner.
Bent Hansen (S) er formand for Region Midtjylland, og han mener ikke, at kampen om flere penge skal tages op igen.
Hospitals-projekt får nu byggechef
- Den økonomiske ramme, der er udstukket, skal overholdes. Det sagde den tidligere finansminister, som var socialdemokratisk, og det siger den nuværende finansminister, der er fra venstre. Så det at gå ud og sige, at vi skal have flere penge, at det ikke kan lade sig gøre og så videre. Det kan ikke hjælpe noget. Vi skal gennemføre det projekt, og vi får fantastiske sygehuse, siger Bent Hansen (S), formand for Region Midtjylland.
Det drejer sig ikke nødvendigvis om flere penge, men om mere frihed til at bruge pengene, så de kan bruges bedst muligt på at bygge supersygehusene, lyder det fra Anders Kühnau (S), der er formand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland.
Se hele indslaget i ovenstående video.