Så du det samme som Martin? Han vil virkelig gerne vide, hvad der suste over himlen

Da Martin Strand tog sin teenagedatter og kammeraten Morten med ud i mørket lørdag aften, var det i håbet om at se nordlys - ét af weekendens helt store samtaleemner.

Skydækket gjorde det imidlertid umuligt at se de flotte farver i atmosfæren, men trioen gik ikke hjem uden at have fået sig én på opleveren.

De så nemlig noget helt andet deroppe i mørket fra deres placering ved Parosvej i Hårup nord for Aarhus.

- De kom lige pludselig, og så blev de bare ved og ved og ved. Først var der én lysende, hvid kugle, og så kom der vel et sted mellem 40 og 50 ildkugler - sådan kan jeg bedst beskrive dem - der susende hen over himlen i forskellige retninger og ad flere sekunders varighed, siger 46-årige Martin Strand, der aldrig har set noget lignende.

- Vi stod derude med frit udsyn, og tro mig - vi havde ikke drukket alkohol eller taget noget af det, der er værre. Lyskuglerne kom fra nord, syd, øst og vest, og nogle af dem stoppede med at lyse for derefter at lyse op igen kort efter. En enkelt delte sig i to og fløj videre i forskellige retninger.

Martin Strand er sikker på, at det hverken var droner, flyvemaskiner eller andet elektronisk eller mekanisk, han så. Der kom ingen lyd fra dem. Flyvende lanterner bevæger sig ikke så hurtigt, så de er også udelukket.

- Hvem sender også lige 50 droner i luften lørdag aften? Altså, det sker jo ikke. Jeg er godt klar over, at der selvfølgelig er én eller anden helt naturlig forklaring på det her fænomen, men så vil jeg gerne høre den, for lige nu er det frustrerende ikke at vide, hvad det var, siger Martin Strand.

Han stod og betragtede lysene i en times tid, og han overvejer at gå ud igen i aften i håb om at se dem igen.

Lyder mest som stjerneskud

TV2 Østjylland har spurgt Jacob Mouritzen, der er vejrvært hos TV 2 Vejret.

Han har set videoen, som Martin Strand lavede, og som ses i toppen af den her artikel, men grundet kvaliteten af den er svær at vurdere noget på baggrund af.

Hans vurdering er derfor udelukkende baseret på den måde, Martin Strand beskriver sin observation på. Og så skal det understreges, at han hverken er meteorolog, astrofysiker eller astronom.

TV2 Østjylland arbejder på at få en kommentar fra sådan en ekspert fra Aarhus Universitet.

- Den del med, at de skifter retning, lyder umiddelbart mærkværdig. Det kan jeg ikke forklare. Det andet lyder som stjerneskud, der blot er mere langvarige end dem, man normalt ser, og måske også mere synlige, siger Jacob Mouritzen.

Så helt almindelige stjerneskud?

- Ja. Stjerneskud kan godt lyse meget op og være ret vilde at se på. De fleste er bare hurtige streger hen over nattehimlen, men de kan altså - angiveligt som her - være af flere sekunders varighed, så man kan stå og følge dem, siger Jacob Mouritzen.

Det lys, vi jordboere ser, og kalder for stjerneskud, er partikler og støvkorn, der rammer Jordens atmosfære med voldsom høj fart og medfølgende friktion. Når det sker, begynder de at brænde, så energi frigives som lys, der viser sig som streger henover himlen.

Jordens atmosfære er kort fortalt en mængde forskellige luftarter, der fungerer som et slags skjold eller kappe omkring Jorden. Det beskytter os mod alle de legemer, der farer ned ovenfra. Månen har ingen atmosfære, hvorfor den primært består af kratere.

- Uden atmosfæren ville vi få sten og andre ting ned i hovedet hele tiden. Det er derfor, rumkapsler har et termoskjold og er aerodynamisk designede, så de kan bryde igennem atmosfæren uden at brænde op på grund af den gnidningsvarme - friktion - der opstår i mødet med atmosfæren, forklarer Jacob Mouritzen.

Det, at der er flere lys samtidig, kan muligvis forklares med, at legemerne går i stykker, når de rammer atmosfæren. Så ryger de i forskellige retninger, mens de brænder op.

Som regel vil der i det tilfælde kun være ét stort, dominerende lysglimt med en hale af gnister, og så flere mindre lys, der stikker ud.