Se Aarhus' udvikling på Dokk1
Dyk ned i den østjyske bys lokalhistorie i den kommende tid på Dokk1
22 lokalarkiver har lavet en udstilling om Aarhus-områdets udvikling. Det sker i forbindelse med Aarhus Rådhus' 75 års jubilæum.
Lokalarkiverne har selv besluttet, hvilken del af udviklingen i deres lokalområde, som de vil sætte fokus på. Udstillingen fortæller derfor mange forskellige dele af Aarhus-områdets historie.
Man kan blandt andet opleve fortællinger om industrialiseringen og forvandlingen af landsbyer til forstæder, samt udviklingen af skolevæsenet og foreningslivet i Aarhus og omegn.
Udstillingen vises i Forvandlingsrummet på Dokk1 frem til den 6. december.