Taxachauffører kommer med stor, forsinket julegave

I december har taxachauffører fra Taxi 4x27 indsamlet 50.000 kroner til Mødrehjælpen, der nu kan se frem til en forsinket julegave.

Udgivet Opdateret
Chauffører fra taxaselskabet Taxi 4x27 har doneret penge til et velgørende formål. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Det skulle egentlig have været en julegave, men nu kommer den lidt på bagkant.

I starten af december valgte taxaselskabet Taxi 4x27, der blandt andet kører i Aarhus, at gøre noget i den gode sags tjeneste. I stedet for julegaver til selskabets kunder, som ellers er traditionen, valgte direktør Thomas RB Petersen at donere 125.000 kroner til Mødrehjælpen. 

Dermed lander den samlede donation på 175.000 kroner.

- I år skulle vi prøve noget andet, som vi synes, gav bedre mening. I stedet for julegaver til vores kunder, har vi valgt at donere pengene til et velgørende formål, siger Thomas RB Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

En idé som selskabets chauffører synes så godt om, at de selv foreslog at donere en krone per bestilt og gennemført taxatur i hele december til samme humanitære organisation.

Direktør i Taxi 4x27, Thomas RB Petersen, er glad for chaufførernes lyst til at være med. / Foto: Christian Bang / Taxi 4x27

Nu, dagen før nytår, er tallet gjort op. Hele 50.000 kroner har chaufførerne samlet ind over december måned - og de aarhusianske taxakunder har dermed været med til at støtte den gode sag, når de har ladet bilen stå og i stedet taget en taxa.

- Det er selvfølgelig en sen julehjælp, men vi er sikre på, at pengene også kan bruges efter nytår, siger Thomas RB Petersen. 

Selvom tallet er gjort op, kan det stadig nå at stige. Chaufførerne kører nemlig også nytårsaften, og her kan beløbet vokse sig større, hvis de aarhusianske kunder benytter selskabets taxaer.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her