Travlhed på senfølgeklinikker: Jette er en af mange, der er hårdt mærket efter corona
Op mod 3000 danskere oplever lige nu langvarige corona-senfølger, og det giver ekstra travlhed hos senfølgeklinikker og behandlingssteder, der må hyre flere ansatte.
Hovedpine, træthed, åndenød, lysfølsomhed.
Det er bare nogle af de senfølger, som op mod 3000 danskere lige nu bakser med efter at have været syge med corona. Senfølger karakteriseres som symptomer mere end 12 uger efter smitten.
En af dem, der er mærket efter corona, er Jette Haugaard Nielsen fra Aarhus.
Hun fik corona i efteråret og var syg i fire-fem dage med feber – lidt som en hård influenza.
Efter tre uger var hun igen klar til at vende tilbage til job, men kort tid efter blev hun igen dårlig og måtte sygemeldes.
I dag er hun fortsat fuldtidssygemeldt:
- Min krop og hjerne lukker ned efterhånden. Jeg bliver enormt træt og har svært ved at koncentrere mig og holde fokus. Jeg får sådan en hjernetræthed.
- Jeg er vant til en hverdag med rigtig mange bolde i luften, men det kan min hjerne simpelthen ikke magte lige nu, siger Jette Haugaard Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Der er fuldt nogle ting med, som jeg ikke havde drømt om i min vildeste fantasi.
Hun var ikke voldsomt syg af virussen – men senfølgerne har i den grad sat hende ud af spil.
- Jeg er ikke en af dem, der har været hårdt ramt og som har ligget i respirator og har været indlagt i flere uger. Men der er bare fuldt nogle ting med bagefter, som jeg ikke havde drømt om i min vildeste fantasi, siger Jette Haugaard Nielsen.
Må ansætte flere medarbejdere
Langt de fleste der får corona overstår, ligesom Jette Haugaard Nielsen, virussen uden behov for indlæggelse.
Alligevel oplever op mod én procent af de coronaramte senfølger.
Det drejer sig om et sted mellem 2000 og 3000 personer på landsplan. Lige nu er knap 1900 af dem henvist til en senfølgeklinikker.
Alene på Aarhus Universitetshospital har de siden 1. januar tilset 340, mens 100 senfølgepatienter lige nu er på venteliste.
Den ekstra travlhed har lagt pres på klinikkerne og behandlingsstederne. Blandt andet i Aarhus, hvor Aarhus Kommunes neurocenter har måtte ansætte fire nye medarbejdere for at kunne følge med.
Det er særligt personer med hjernetræthed som følge af corona, som det Jette Haugaard Nielsen oplever, at centret får ind ad døren:
- Når man har hjernetræthed, så går det ud over de andre kognitive funktioner. Altså ens hjernes evne til at have overblik og have hukommelse og lave systemer og have struktur på hverdagen.
- Det er tit ind i det, at borgerne oplever forstyrrelser, gener og generel træthed, fortæller Linda Vestergaard Petersen, der er leder hos Neurocentret i Aarhus Kommune.
Neurocentret hjælper personerne med senfølger til at vende tilbage til en normal hverdag gennem samtale og træning. Patienterne henvises enten fra senfølgeklinikkerne eller af deres praktiserende læge.
En del af grunden til, at presset er øget på klinikkerne og behandlingstederne, mener Linda Vestergaard Petersen ligger i, at flere er blevet opmærksomme på, at de kan få hjælp til deres senfølger:
- Befolkningen i Danmark begynder at forstå, hvad senfølger er, og at det har flere forskellige ansigter.
- Det kan være meget bredt og jo mere, det også bliver beskrevet i medierne, jo flere får øje på, at det er det, de har, og det er vigtigt at tage det alvorligt, for man kan gøre noget ved det, forklarer hun.
Usikkert hvor længe det varer
Jette Haugaard Nielsen er tilknyttet senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, og så får hun genoptræning på neurocentret i Aarhus kommune.
Indtil nu har senfølgerne fulgt hende siden efteråret.
Hvor længe, det fortsat vil vare ved, er usikkert:
- Jeg håber, at jeg kommer tilbage til mit gamle jeg, men jeg tror, at det lang tid fremover vil være sådan, at jeg skal være bevidst om, hvor meget jeg presser mig selv, siger hun.
Der forskes i behandling på fuld drøn
Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital fortæller, at man endnu ikke ved med sikkerhed, hvad det er, som forårsager senfølgerne.
De har dog en formodning.
- Vi har en formodning om, at det skyldes, at kroppen simpelthen ikke er god nok til at lave energi ud af den ilt, som der er i blodet, og det gør, at kroppens organer, muskler og hjerne bliver trætte, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Og det er især kvinder, som er udsatte.
- Der er en overvægt at kvinder, og så er det primært middelaldrende og op til dem i 60’erne, som er hårdest ramt.
- Og ofte er det nogle, som har været fuldstændig sunde og raske, før de fik den coronavirusinfektion, lyder det fra Lars Østergaard.
Er der mulighed for fuld helbredelse for de her mennesker, som går rundt og er bekymrede?
- Langt de fleste får det bedre med tiden, men der er også nogle, der stadig har alvorlige gener et år efter, at de har været akut syge.
- Men jeg kan love dig for, at vi forsker i det alt det, vi overhovedet kan, og jo hurtigere vi kan komme til en afklaring med, hvad det skyldes, jo hurtigere kan vi lave den behandling, der virker, siger Lars Østergaard.
