Ud af Gellerup, ind med ukrainere: Lokale føler sig diskrimineret
Lejligheder i Gellerupparken, der er rømmet og skal nedrives, kan fremover skulle huse ukrainske flygtninge. Det er uretfærdigt og diskriminerende, siger lokal talsmand.
I flere år har beboere i Gellerupparken kæmpet imod, at seks boligblokke skulle rives ned. En dom, boligblokkene fik for at komme ghettostemplet til livs.
Siden det blev vedtaget, at bygningerne skulle rives ned, er flere hundrede lejligheder blevet forladt og har stået tomme.
Men nu ser det ud til, at nedrivningen sættes på pause, fordi lejlighederne skal bruges til at huse ukrainske flygtninge.
Og det vækker forundring hos Maher Taha, der er talsmand i folkeforeningen i Gellerup.
- Det er uretfærdigt at smide folk ud, der har boet her i 20-30 år for så at lukke andre folk ind i lejlighederne, siger han.
Nedrivning af boligblokke
Nedrivningen af seks boligblokke i Gellerupparken er en del af Aarhus Kommunes helhedsplan.
Det er for at leve op til Folketingets krav om maksimalt 40 procent almene familieboliger i landets såkaldte ”hårde ghettoer”, at der skal rives boligblokke ned i Gellerupparken inden 2030.
Planen var at begynde nedrivningen i 2023.
Det er dobbeltmoralsk
Han forstår dog godt, at det er en særlig situation lige nu, fordi krigen i Ukraine gør, at der skal findes løsninger til, hvordan ukrainske flygtninge kan hjælpes på bedst mulig måde.
- Beboerne har ikke noget imod, at de ukrainske flygtninge kan få lov at bo i de tomme lejligheder, fortæller Maher Taha.
Men de er imod, at folk er blevet smidt ud, og at der så nu kan flytte ukrainere ind. Det er dobbeltmoralsk, mener talsmanden.
- Vi er ikke imod at hjælpe dem, men vi er imod, at de (politikerne, red.) diskriminerer os.
Ekstraordinær situation kræver ekstraordinær løsning
Christian Budde (V), der er rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, er ikke enig i, at det er synd for de familier, der er flyttet ud af de dødsdømte boligblokke.
Rådmanden forklarer det med, at det er en ekstraordinær situation, kommunen står i lige nu, og at det kræver alternative løsninger.
- Jeg synes, at det er klogt at undersøge muligheden for, om nedrivning kan sættes på pause for at give tag over hovedet til op mod 300 ukrainske familier, siger han.
Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er dog ikke af samme overbevisning som Christian Budde. Han mener ikke, at det er en optimal løsning at huse ukrainske flygtninge i udsatte boligområder, fordi det kan sætte indsatsen i områderne på spil.
- Men hvis der kommer de 100.000 ukrainske flygtninge, som forventes, så er det indlysende, at vi får brug for alle ledige boliger – og så må indsatserne i de udsatte boligområder håndteres samtidigt, skriver han i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND.
Forslag til at huse ukrainske flygtninge
Partierne bag aftalen om forebyggelse af parallelsamfund vil støtte en lovændring, så fordrevne ukrainere kan bo i udsatte boligområder.
Det har partierne tilkendegivet over for regeringen, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet søndag.
Regeringen varslede for en måned siden, at den undersøgte indkvarteringsmuligheder for dem, der er flygtet fra Ukraine efter Ruslands invasion 24. februar. Heriblandt blev de udsatte boligområder nævnt.
Foruden S-regeringen tæller partierne bag aftalen om forebyggelse af parallelsamfund SF, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Kilde: Ritzau
Både Venstre og Socialdemokratiet var i sin tid med til at underskrive aftalen om at tvangsflytte borgere fra Gellerup og rive boligblokkene ned. Nu ser den sidste del af aftalen ud til at lade vente på sig, hvis det lovforslag, der blev fremsat af regeringen mandag, stemmes igennem torsdag.
