Yahya Hassan anholdt efter skudepisode i Aarhus

/

Den aarhusianske digter Yahya Hassan er natten til mandag blevet anholdt og sigtet for skyderi i Aarhus.

I en kortfattet pressemeddelelse fortalte politiet søndag, at en 17-årig dreng blev såret af skud i foden ved butikstorvet i Kappelvænget i Aarhus Vest. Natten til mandag blev en 20-årig mand så anholdt. Det er nu blevet bekræftet, at det var Yahya Hassan.

Den 17-årige dreng, der blev ramt af skuddet i foden, er uden for livsfare. Episoden opstod i forbindelse med en uoverensstemmelse, lyder det fra politiet.

Videoen øverst på siden er filmet af Local Eyes. Se mere video her

TV 2 | ØSTJYLLAND har tidligere talt med Østjyllands Politi som dog ikke ville be- eller afkræfte om der var tale om Yahya Hassan.

20-årig anholdt efter skyderi søndag aften i Aarhus Vest

Claus Allan Bonnez, der er Yahya Hassans advokat, var mandag formiddag optaget og havde ikke tid til at snakke om sagen.

TV 2 | ØSTJYLLAND har også forgæves forsøgt at komme i kontakt med Yahya Hassan.

Fremstilles klokken 13.00

Yahya Hassan fremstilles mandag klokken 13 i grundlovsforhør, hvor politiet vil begære lukkede døre.

Østjyllands Politis fungerende politiinspektør, Carit Andersen, vil ikke forklare, hvad der ligger til grund for begæringen.

Yahya Hassan har i den seneste tid været særdeles aktiv på de sociale medier, hvor hans meget frembrusende adfærd på især Facebook har skabt stor debat på digterens profil.

Blodig Yahya Hassan: Jeg blev angrebet i Aarhus i går aftes

I februar blev Yahya Hassan sigtet for at have kørt bil i narkopåvirket tilstand. Det betød efterfølgende, at Nationalpartiet gav den 20-årige aarhusianer sparket fra partiet.

Efter nyheden stillede Yahya Hassan op til et interview med TV2 News, hvor han fortalte, at han føler sig chikaneret af politiet.

Et reelt interview kunne det dog næppe kaldes, da TV2 News' vært ikke fik lov til at få et ord indført under Hassans enetale, der endte med, at ekspolitikeren rejste sig og forlod studiet.

Øverst på siden kan du se video fra politiets arbejde på gerningsstedet søndag aften.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her