Vold ved letbane: Fik bøde og blev sur

En mandlig passager blev så sur på togpersonalet, at han tildelte både en mandlig og kvindelig medarbejder et slag hver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En mandlig passager forsøgte angiveligt at slippe afsted med at køre med Letbanen uden nødvendig billet tidligt søndag morgen. Men det lykkedes ikke.

Han blev nemlig stoppet af en kontrollør, som gav ham en bøde for at køre uden gyldig billet. Og det var han ikke tilfreds med. Det skriver Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport.

Kort efter, ved letbanesporene på Hovedbanegården i Aarhus, tildelte han et par slag til både en 56-årig mand og en 49-årig kvinde, som begge arbejdede som togpersonale søndag morgen. 

Ingen af de to personer var umiddelbart kommet alvorligt til skade, men de blev begge kørt på skadestuen til kontrol.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 08.45, men den formodede gerningsmand havde forladt letbanesporene, hvor voldsepisoden havde fundet sted, ved deres ankomst.

Politiet har dog ud fra den indledende efterforskning af sagen en god fornemmelse af, hvem gerningsmanden er, og efterforsker nu sagen nærmere.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her