Letbanen varsler en måned med ændringer
Der er flere ændringer på letbanen i hele september måned.
På flere datoer i september skal pendlere på letbanens L1 mellem Grenaa og Aarhus lige dobbelttjekke rejseplanen.
Der er nemlig ændringer på grund af vedligeholdelsesarbejde
Det er i perioderne 3.-7. september, 10.-14. september samt 17. til 21. september, hvor sidste afgang fra Grenaa er klokken 20.11, og sidste afgang fra Aarhus H. er klokken 20.48.
Fra den 24. til 28. september er der også ændringer på strækningen mellem Aarhus og Skødstrup, hvor sidste afgang fra Skødstrup til Aarhus er kl. 20.58, og sidste afgang fra Aarhus til Skødstrup er kl. 20.48
Letbanen kører fortsat mellem Skødstrup og Grenaa i den periode.
Aflyste afgange vises ikke på Rejseplanen og Midttrafik live, men på en midlertidig køreplan, oplyser Midttrafik.