Venter på hjælp: Maja har stadig mareridt om overgreb
Maja Leonhardt blev mødt af halvandet års ventetid for behandling af sine senfølger. Hun er blot en af mange, der venter, og det kræver ifølge sundhedsøkonom meget mere end et økonomisk tilskud at nedbringe ventelisterne.
Opdatering: Maja Leonhardt Enevoldsens træner er den 2. maj 2024 frikendt for alle forhold om krænkelser. Det skete ved Retten i Randers.
- Han har frarøvet mig min barndom.
Sådan fortæller 25-årige Maja Leonhardt fra Hadsten om sin barndom og teenageår, der ifølge hende var domineret af grooming og overgreb begået af en ældre mand.
I årevis har hun forsøgt at fortrænge, hvad der skete, men i dag husker hun det hele.
- Min krop reagerer. I over ti år har jeg haft mareridt om ham, og jeg får reelle flashbacks til, hvad der skete, siger hun.
Maja Leonhardt lider af flere senfølger efter både groomingen og de seksuelle overgreb, hun har oplevet. Blandt andet PTSD, stress, angst og kroniske smerter over alt i hendes krop. Derfor opsøgte hun for cirka halvandet år siden Center for Seksuelt Misbrugte.
Her blev hun mødt af op mod halvandet års ventetid. Noget, der ikke overraskede Maja Leonhardt, men alligevel provokerede flere negative følelser frem.
- Jeg blev vred. Når man endelig er klar til at få hjælp, skal man også have den. Lige så hurtigt, som jeg kan være her og være til stede, lige så hurtigt kan jeg forsvinde igen, siger hun.
Hvad er grooming?
- Grooming er et engelsk begreb, der beskriver processen, hvor en krænker opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb.
- Krænker har ofte over længere tid manipuleret og forført barnet med det formål at få offeret til at overskride sine grænser.
Grooming-processen gennemgår typisk disse 5 faser:
1. Udvælgelse af offer
2. Adgang til og isolation af barnet
3. Udvikling af tillidsforhold
4. Nedbrydelse af barnets intime grænser
5. Vedligeholdelse af forholdet efter overgreb
Kilde: Redbarnet.dk
Skal centrenes ventelister nedbringes og økonomien sikres, er der ifølge sundhedsøkonom ved Københavns Universitet Hans Okkels Birk, brug for en langsigtet løsning.
- Der bliver ved med at være mennesker med de her problemstillinger. Derfor vil det formentlig give bedre mening med en fast bevilling gennem finansloven i stedet for flere satspuljemidler, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Derudover tilføjer han, at:
- Det er vigtigt at finde ud, hvad der virker, hvordan pengene skal prioriteres, og om det kan gøres på en mere effektiv måde.
Hvordan er CSM finansieret?
- De seneste tre år har Center for Seksuelt Misbrugte modtaget 27,5 millioner kroner årligt fra staten.
- Omkring 40 procent er kun en midlertidig bevilling, centrene fik for blandt andet at kunne nedbringe ventetiden.
- Fra 2024 falder den midlertidige bevilling bort. Som det ser ud nu, vil centrene derfor kun modtage 16,4 millioner kroner årligt.
For Maja Leonhardt var det altafgørende at få hjælp i tide. Hun havde allerede mærket de konsekvenser, som års fortielse havde haft på hendes krop, og hun ønskede ikke at vente længere.
For modet til at tale højt om sine oplevelser kunne forsvinde igen. Det vidste hun. Faktisk havde hun allerede oplevet det i en alder af 12, hvor hun forsøgte at tage sit eget liv.
Økonomi er én ting
Maja Leonhardt er langt fra den eneste, der er blevet mødt af lange ventelister.
Også Pernille Frandsen stod længe i kø, før hun kom i behandling ved Center for Seksuelt Misbrugte. Ligeledes blev Rikke Betzer mødt af lang ventetid og efter 14 måneder på venteliste, er hun stadig ikke i behandling.
Det fik flere politikere til at reagere. Blandt andet Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der mandag garanterede flere penge til centrene.
Ifølge sundhedsøkonom Hans Okkels Birk er den udmelding dog lidt for risikofri.
- Det er nemt at sige, at der skal flere penge til, uden at kigge på, hvor pengene skal komme fra, siger han.
Det kræver enormt meget energi at opsøge andre alternativer
Han mener, at det kræver meget mere end en økonomisk vitaminindsprøjtning, hvis ventelisterne skal nedbringes.
- Generelt er det et overset område. Der er færre fagfolk, der udtaler sig og lysten til at stå frem bliver sommetider overskygget af det tabu, der desværre er forbundet med området, siger han.
Det kan ifølge Hans Okkels Birk betyde, at andre områder løber med opmærksomheden, og at færre nye specialister kommer til.
- Det er vigtigt at se på, om der egentlig er nok specialiseret personale til at varetage den her opgave. Ellers render centrene ind i et nyt problem, siger han.
- Det er mit livs største fortrydelse
Efter cirka et halvt år på venteliste opgav Maja Leonhardt at vente mere. Hun opsøgte derfor behandling ved Kvisten, der tilbyder terapi til ofre for seksuelle overgreb - dog med egenbetaling.
- Det kræver enormt meget energi at opsøge andre alternativer, og jeg tror ikke, det er alle, der kan overskue det, siger hun.
Nu er hun i behandling og har allerede gjort mange fremskridt. Hun tør at tale højt om groomingen og overgrebene, og hun har accepteret, at det skete.
Manden, der misbrugte Maja Leonhardt i hendes barndom, er aldrig blevet dømt. Som 12-årig havde hun muligheden for det, men afviste at anmelde ham. Hun fortæller selv, at det var for at beskytte ham, fordi hun dengang troede, at manden holdt af hende.
I dag ved hun godt, at han og groomingen havde manipuleret hende.
- Det er mit livs største fortrydelse. Men det viser mig samtidig også, hvor langt nede jeg egentlig var. Jeg var slet ikke mig selv, siger Maja Leonhardt.
