Giftig røg over Horsens
Brand i lagerbygning med havemøbler
Der er lige nu brand i en lagerbygning i Horsens.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Branden brød ud omkring klokken 13.16 i en bygning på Fuglevangsvej 48 i Horsens og er endnu ikke under kontrol.
Politiet advarer lige nu folk mod at færdes i området omkring branden, da røgen er sundhedsskadelig ved indånding:
- Der stiger sort, tyk røg op derfra. Lige nu ser det ud til, at det stiger direkte til vejrs og ud over fjorden, siger vagtchefen.
Bygningen bliver ifølge politiet brugt til opbevaring af havemøbler i plastic.
Borgerne i området opfordres til at lukke alle vinduer og døre og standse al ventilation.
Hvis man føler ubehag, som følge af røgen, skal man kontakte egen læge eller vagtlægen