Norddjurs får ny borgmester

Efter timelange forhandlinger blev det til et borgmesterskifte i Norddjurs Kommune.

Udgivet Opdateret
Venstres Kasper Bjerregaard bliver borgmester i Norddjurs Kommune.

Norddjurs Kommune får ny borgmester, og det bliver Venstres Kasper Bjerregaard. 

Derudover bliver Benny Hammer (K) ny viceborgmester og Jens Meilvang (LA) formand for Miljø- og Teknikudvalget. 

- Vi kunne have diskuteret i mange nætter endnu, og det orkede jeg ikke, siger Benny Hammer (K), der dog er glad for, at Norddjurs nu har et blå flertal. 

Et parti der er braget frem, er Konservative med 7,3 procentpoint. Spørger man spidskandidat Benny Hammer, hvad det gode resultat skyldes, var han tidligere på aftenen klar i mælet:

- Jeg tror, det skyldes en Søren Pape-effekt, og så er der måske også noget, der hedder en Benny Hammer-effekt, siger han. 

Kan skyldes skolepolitik

Socialdemokratiet går tilbage med 9,5 procentpoint. Det betyder, at Jan Petersen (S), som har virket noget nær urørlig gennem flere valgperioder, ikke fortsætter som borgmester. 

Dermed slutter hans periode som borgmester efter 12 år. 

Jeg tror, det skyldes en Søren Pape-effekt, og så er der måske også noget, der hedder en Benny Hammer-effekt.
Benny Hammer, spidskandidat, Konservative

Tidligere på aftenen pegede valgforsker Roger Buch på, at tilbagegangen kan skyldes skolepolitikken, som mange af kommunens borgere har vist sig kritiske over for.  

- Norddjurs er en udfordret kommune. De har rigtig mange problemer, som de kæmper med. Der er simpelthen borgere, der flytter deres børn til andre kommuner, siger Roger Buch. 

Stemmeprocenten i Norddjurs lå næstlavest sammenlignet med resten af landets kommuner i 2017 med en stemmeprocent på 69 procent. 

I år har valgdeltagelsen dog været endnu værre i kommunen, hvor kun 66,25 procent af borgerne har stemt. 

Læs flere valgnyheder fra Norddjurs her

Sådan fordelte stemmerne sig i Norddjurs Kommune.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her