Kampen om kæden i Skanderborg Kommune

Borgmesterkæden har siddet trygt rundt om halsen på Jørgen Gaarde (S) i de seneste to byrådsperioder i Skanderborg Kommune.

Men hvor adskiller de andre kandidater sig fra ham? Og hvordan får man formidlet sin politik ud i en kommune, hvor det på mange områder går rigtig godt. Her er tre små portrætter af borgmesterkandidaterne i Skanderborg Kommune.

Jørgen Gaarde

62 år, borgmester, Socialdemokratiet

Jørgen Gaarde er en populær mand på mange områder i Skanderborg Kommune.

Ved kommunalvalget i 2013 fik han 4.443 personlige stemmer. Hans modkandidat dengang Søren Erik Pedersen (V) fik næstflest – 1.156.

De fleste spår da også, at Jørgen Gaarde løber med sejren igen, og han vil da også gerne selv fortsætte den positive udviklingen kommunen er i.

- Nu har vi brugt kræfterne de sidste otte år på at få styr på kommunen, styr på udviklingen, styr på økonomien, som aldrig har været  bedre end den er lige nu. Det er klart, at man lyst til at køre videre med, siger Jørgen Gaarde.

Han mener, at kommunen især har rykket sig inden for økonomi, beskæftigelse og sundhed.

- Det er nogle af de steder, hvor en kommune virkelig kan gøre en forskel. Der er mange, der taler om, at det er folketinget, der bestemmer det hele. I virkeligheden har en kommune rigtig mange steder, man kan gøre en forskel, siger han.

Er der noget, du fortryder?

- Undervejs tænker man på, er der nogle af de processer, når man laver inddragelse af borgere, kunne vi have gjort det bedre? Og det er der flere eksempler på, at vi kunne have været meget dygtigere til. Det er noget, vi konstant øver os på, siger Jørgen Gaarde.

Massiv kritik fra den nordlige del 

Selv om det går godt, så er der også andre områder, hvor kommunen og Socialdemokratiet møder kritik.

Blandt andet i Hørning, hvor manglende institutionspladser presser de mange tilflyttere. Og selvom det i budgettet for 2018 er besluttet, at der skal bygges en ny skole til 140 millioner kroner, så mener flere, at det er alt for sent.

- Jeg vil sige, at byrådet er blevet overrasket over, at befolkningsprognoser er blevet overhalet af virkeligheden. For fire år siden, da vi sad her sidst, der var det store emne i valgkampen, hvordan får vi gang i bosætningen? Og vi gik i gang med at sørge for, at der var udstykninger og lokalplaner for områderne. Ingen havde forestillet sig, at proppen gik af flasken, som den gjorde. Det har vi så lært af, siger Jørgen Gaarde.

Skanderborg-modellen til revision

Styringsmodellen, som Skanderborg er kendt for, har også været under beskydning fra den borgerlige fløj. Kort fortalt skal modellen give politikerne – og særligt borgmesteren ansvaret for den overordnede styring og kurs, mens ansvaret for den direkte forvaltning og drift er blevet uddelegeret til lederne af de kommunale servicetilbud.

- Den bygger på mange misforståelser. Skal man være nede i alle enkeltsager, og skal man forstille sig at byrådet har en finger i alle enkeltbeslutninger, eller skal byrådet arbejde med at lave overordnede planer og få indflydelse på de store strækninger, så det, vi beslutter, har den samme betydning i Hørning, Ry og Skanderborg, spørger Jørgen Gaarde.

Kritikken har blandt andet lydt på, at Skanderborg-modellen er skyld i, at byrådspolitikerne ikke var informeret om ulovlig overvågning på Sølund. En sag ombudsmanden kritiserede Skanderborg Kommune for.

- Det har ikke det fjerneste at gøre med Skanderborg-modellen, at man ikke har lavet den information man skulle. Det vil være det samme i hvilken som helst kommune, hvor der opstår fejl. Det kan man ikke skylde modellen for, der må vi gribe i egen barm, hvis vi ikke har været dygtige nok eller ikke har informeret nok, siger Jørgen Gaarde.

Erhverv og beskæftigelse er et vigtigt emne i valgkampen for Jørgen Gaarde.

- Der er ikke noget der betyder mere i en families liv, at de to forældre har et arbejde. Det betyder også meget for kommunens økonomi, at vi skal bruge få penge på det område med understøttelse. Alene i år 2017 kan vi ligge 30 millioner kroner i kassen på grund af mindre udgifter på det her område.

Men samtidig med at man sparer på området, fordi man får flere i arbejde, så kritiserer flere på overførselsindkomst kommunen for at være for svær at råbe op, når der er problemer.

- Jeg synes, det er et opmærksomhedspunkt, når borgere føler, at der er for langt til kommunen eller det er svært at komme igennem. Det har vi fokus på i det nye budget – hvordan kan vi gøre tilgangen lettere. Vi har ikke brug for at borgerne oplever, at kommunen er utilnærmelig. Tværtimod har vi brug for borgerne og input fra borgerne, siger Jørgen Gaarde.

Ingen plan B

De to perioder Jørgen Gaarde har siddet som borgmester har i høj grad været præget af samarbejde på tværs af midten og brede forlig. Det vil han arbejde videre med, hvis han bliver borgmester igen.

- Nu har vi valget den 21. november. Der bliver vi valgt på vores forskellighed. Men lige bagefter bliver vi bedømt på vores evne til at arbejde sammen. Det håber jeg også det nye byråd er indstillet på. I al beskedenhed tænker jeg, at det er en af grundene til Skanderborg Kommunes succes.

Bliver du borgmester?

- Det håber jeg. Der må vi jo se, hvad vælgerne siger. Jeg vil gerne være med til at høste flere af de frugter på Skanderborg Kommunes vegne, som vi nu har lagt an til.

Hvad vil du lave, hvis du ikke bliver borgmester?

- Det har jeg faktisk ikke overvejet, men jeg vil få forfærdelig meget tid tilovers. Det skal jeg nok få fyldt ud, men jeg har sådan set kun en plan A, siger Jørgen Gaarde.

Anders Rosenstand Laugesen

33 år, borgmesterkandidat, Venstre

Anders Rosenstand Laugesen er til daglig underviser og forsker på Aarhus Universitet – i matematik, verdenshandel og international økonomi. Uden kommunalpolitisk erfaring er han blevet manden, der skal forsøge at vippe Jørgen Gaarde af pinden.

- Jeg kunne se, at jeg havde et brændende ønske om at engagere mig i samfundet, jeg kunne simpelthen ikke lade vær med at skrive læserbreve, når jeg synes, der var ting der kunne forbedres. Når den her trang var stor, så synes jeg det var helt oplagt for mig at gå ind i politik, siger Anders Rosenstand Laugesen.

Han er ikke bange for at tage udfordringen op, selv om han er helt grøn i politik.

- Det er jo en udfordring, må man sige. Jørgen Gaarde er en populær mand mange steder, så jeg må være ydmyg i forhold til min rolle i det her spil. Jeg gør jo bare det, at jeg fremlægger en anderledes politik, som har nogle klare kontraster.

Hvor adskiller I jer fra Jørgen Gaarde og Socialdemokratiets politik?

- Vi adskiller os, når det kommer til fokus på de kommunale kerneopgaver. Jeg mener, at vi meget tydeligt har set, at den røde flertalskollision har slanket kerneopgaver og ikke prioriteret dem så massivt, som vi ønsker, siger Anders Rosenstand Laugesen.

Det er kerneopgaverne som børnepasningstilbud, ældrepleje, folkeskolen, infrastruktur,  og midler til de svage, som Anders Rosenstand Laugesen vil prioritere højere.

- Nogle af de her områder, dem mener vi i Venstre, at vi skal skabe et større fokus på, for vi tror ikke på kort sigt, at vi kan slippe igennem med skattelettelser. Vi vil gerne styrke de her kerneopgaver og skære ned på nogle af de her veje kommunen vil ekspandere.

Pengene skal findes ved at skære ned på det venstrekandidaten kalder projektmageri i kommunen.

- Et eksempel er kunne være at arrangere skattefinansieret foredrag med kendisser, det har vi set i vores kommune. Og nu er det også på tale, at vi skal arrangere en gratis koncert med Birte Kjær – den slags kunne man godt overveje at skære ned på for at kanalisere flere penge ind på kerneområderne.

Det er vel få penge?

- Hver eneste gang man laver et nyt projekt, så har du bureaukrater til at tænke projektet igennem og sætte det ud i søen – det kan være en kompleks proces, som trækker en del flere ressourcer, end det man skal betale kunstneren. Vi vil skrue ned for projektmageriet, siger Anders Rosenstand Laugesen.

Fokus på skoleområdet – især i Hørning

Anders Rosenstand Laugesen mener også, at der skal et større fokus på pladser i daginstitutioner og især på skoleområdet i Hørning.

- Jeg mener, vi er gået galt i byen i f.eks. Hørning, hvor kommunen har udstykket massivt, men ikke sørget for at der er fulgt institutionspladser med – det leder til utilfredshed i Hørning, og det forstår jeg udmærket godt. Så det jeg vil have, er, at vi bliver bedre til at skabe en sammenhæng mellem den fysiske planlægning, udstykning af byggegrunde og den økonomiske planlægning, så der også følger penge med for at sikre de nødvendige pladser, siger borgmesterkandidaten.

Derudover vil Venstre også arbejde for at familier, hvor man vil passe sit barn derhjemme, kan få et tilskud fra kommunen.

Anders Rosenstand Laugesen vil også italesætte problemer på beskæftigelsesområdet, hvor nogle borgere kan føle, at der er langt ind til kommunen på Fælleden i Skanderborg.

- Jeg tror, at man skal erkende at grænsen for centralisering er nået. Der er langt fra borgerne og ind til Skanderborg Fælled.

- Vi skal være tydelige omkring, at der eksisterer nogle problemer. Vi skal lægge noget politisk prestige ind i arbejdet, det skal prioriteres og vi skal have de her problemer til bunds. Det er uanstændigt, at der over så lang tid har været problemer på beskæftigelsesområdet, hvad angår sagsbehandlingstider, siger Anders Rosenstand Laugesen.

Blå blok peger ikke på én borgmester

På venstrefløjen er partierne Socialdemokratiet, SF, Alternativet og Enhedslisten enige om at pege på Jørgen Gaarde som borgmester. Men i blå blok er man kun enige om, at et blåt flertal skal give en blå borgmester. Anders Rosenstand Laugensen mener ikke, at det kun er en ulempe.

- For mig at se, så stiller det mig ganske fint. For manglen på den her aftale, at alle borgerlige partier peger på mig, det gør, at de står frit og kan køre deres eget spil og egen sag – det giver energi og kampgejst på den borgerlige fløj. Samlet set kan det give flere borgerlige mandater, mener Anders Rosenstand Laugesen.

Han mener, at det har været en valgkamp, hvor det godt kan være svært at adskille partiernes holdning fra hinanden og så synes han, at der har været for lidt fokus på valgkampen fra medierne.

- Det er svært at skille sig ud, dels fordi der ligger mange partier inde på midten, og kæmper om de her marginalstemmer, som kan afgøre et valg. Endvidere synes jeg også, at vi har set, at dagspressen har haft en manglende bevågenhed for det her valg. Der er for mange på forhånd, der har tænkt, at den var hjemme for Jørgen Gaarde. Det har været en udfordring, at komme frem i medierne og få præsenteret Venstres politik.

Finansieres via velstandsstigning

De områder Anders Rosenstand Laugesen vil sætte flere penge af til, vil han få finansieret via en prognose om, at velstanden hos borgerne vil stige de kommende år.

- Velstandsstigningen i samfundet generelt. Mindre projektmageri og så ved evt. at tage nogle penge fra beskæftigelsesområdet, som vi ikke har behov for at prioritere så højt rent økonomisk, hvis det kommer til at gå fremad med økonomien fortsat. Og så ved at skære ned på bureaukratisk-ledelse og administration.

- Jeg har den samme målsætning for Skanderborg Kommune, som min kone har for min krop. Den skal være slankere, og så skal den være stærkere, siger Anders Rosenstand Laugesen.

Martin Frausing Poulsen

 48 år, borgmesterkandidat, Dansk Folkeparti

Spidskandidaten for Dansk Folkeparti har siddet i Skanderborg Byråd siden 2006 og har været 2. viceborgmester i den forgangne periode. Til dagligt er han it-sikkerhedsekspert, men nu vil han være borgmester.

- Denne her gang er det borgmesterkandidat med stort B, siger Martin Frausing Poulsen.

Dansk Folkeparti er i teknisk valgforbund med Nye Borgerlige, Liberal Allience og Venstre. Men de vil gå langt for at DF skal have borgmesterposten, hvis det bliver et blåt flertal.

- Vi vil gå så langt, som det er forsvarligt. For os gælder det om, at få vores mærkesager igennem. Jeg behøver ikke en borgmesterposten, hvis vi kan få indflydelse.

Han mener, at på grund af sin erfaring fra det politiske arbejde, så vil han være den oplagte kandidat til en borgerlig borgmester i Skanderborg Kommune.

- De andre kommer med noget andet i bagagen, men jeg har den erfaring og den viden, det kræver for at styre et byråd, siger Martin Frausing Poulsen.

Skiller sig ud på ældreområdet

Ifølge Martin Frausing Poulsen skiller Dansk Folkeparti sig ud på grund af deres mærkesager.

- Vores punkter er ældre, børn og socialområdet. Men jeg er også vokset op som barn af selvstændige og ved godt, at pengene skal komme et sted fra. Så erhvervslivet ligger også os tungt på sinde. Lige nu har vi en borgmester, der driver blå politik, og det er derfor det går så godt.

Ældreområdet vil han især have fokus på, hvis han skulle ende som borgmester.

- Det kan godt være vi politisk er enige om mange ting, men der er nogle områder vi i den grad skal have kigget efter i sømmene. Noget af det jeg prioriterer højere er ældreområdet. Og jeg synes, vi har nogle sager i Skanderborg Kommune, også i forhold til visiteringer, hvor jeg engang imellem krummer tæer, siger Martin Frausing Poulsen.

Hvor skal pengene komme fra?

- Det er jo et svært spil. For det er jo ikke et nulsumsspil, så pengene skal tages et andet sted fra. Men noget af det, jeg ikke vægter så højt i den sammenhæng, det er kultur. Jeg vægter kultur højt, men hvor der er mennesker, der er kultur. Så behøver man ikke nødvendigvis at hælde penge i kultur, når der er andre områder, hvor pengene mangler, siger Martin Frausing Poulsen.

Manglende fokus på yderområder

Kritikken fra den nordlige del af Skanderborg Kommune om manglende pladser i daginstitutioner og skoler er kommet som en overraskelse for Dansk Folkepartis spidskandidat.

- I forhold til skoler er det svært, fordi, befolkningsprognoser ændrer sig fra det ene øjeblik til det andet. For ikke ret mange år siden, der snakkede vi skolesammenlægninger i Skanderborg Kommune, fordi pilen pegede den vej. Nu er der heldigvis fyldt godt op i skolerne igen. Det er svært at navigere rundt i et område, hvor tallene ændrer sig hele tiden.

Er det ikke jeres ansvar, når I udstykker grunde og institutionerne ikke følger med?

- Der må vi gribe i egen barm. Vi må sige det går for hurtigt. Det er måske fordi, kommunen er blevet så stor, som den er. Der sker for mange beslutninger for hurtigt, siger Martin Frausing Poulsen.

Martin Frausing Poulsen har også selv tidligere været ude at kritisere styreformen i kommunen – den såkaldte Skanderborg-model.

- Jeg har aldrig været i en kommune, som ikke har Skanderborg-modellen. Og man bliver lidt forblændet af de omgivelser, man er i, og så ved man ikke, hvad andet er. Jeg kan bare se, at der har været to sager, hvor ombudsmanden er gået ind, fordi byrådspolitikere, eller andre ikke er blevet informeret på et højt nok niveau.