Børnelæge: - Forældre har alt for høje krav til børns hud
Småbørn og babyer har alle dage fået knopper og udslæt. På Børneklinikken i Randers stiller børnelæge Ole Wolthers ofte spørgsmålet: Er udslættet et problem for barnet eller for forælderen?
De kan sidde om munden. På armene. Og maven. Og som forælder bekymrer man sig. Men pludselig er de væk. De røde knopper.
Hvert år har børnelæge Ole Wothers og kollegerne på Børneklinikken 4500 konsultationer - en del af dem vedrører tilstande i barnets hud.
Med sine 25 års erfaring som børnelæge har Ole Wolthers derfor oplevet mange forældres bekymring om knopper og udslæt, som er ganske vist ser ubehageligt ud, men som i virkeligheden er harmløse og mest af alt en helt naturlig del af det at være et lille barn.
Her følger børnelæge Ole Wolthers' svar på en række spørgsmål om hudreaktioner hos småbørn.
Hvorfor får mange små børn de her udslæt af forskellig art?
Vi ser mange hudreaktioner hos børn, som er harmløse, og det er der er en meget naturlig årsag til.
Barnet, der kommer ud, er ganske enkelt ikke færdigt. Hverken motorisk, som jo er meget tydeligt, men immunapparatet er heller ikke færdigt.
Man bliver som forælder nødt til at acceptere, at børn har harmløse knopper og udslæt i ny og næ.
Barnet er derfor sart overfor alle mulige udefrakommende faktorer, og det vil ofte kunne læses i barnets hud, at immunapparat bliver påvirket i form af rødme, knopper eller udslæt, hvilket man i sig selv ikke skal være nervøs for. Først når barnet rammer 2,5-3-årsalderen, er immunapparatet færdigt, og så vil udslæt og knopper forekomme mindre hyppigt.
Meget ofte går udslættene hos det lille barn væk af sig selv, man finder ikke ud af, hvorfor det kom.
Overreagerer vi forældre på knopper og udslæt?
Jeg vil sige det på denne måde. I 2018 sætter vi enormt høje krav til vores egen, men også til vores børns hud. Mange tænker meget over vores udseende og tænker også, at deres børns hud skal være fuldstændig ensartet, men man bliver som forælder nødt til at acceptere, at børn har harmløse knopper og udslæt i ny og næ. Det er meget naturligt.
Hvornår skal man søge læge, hvis man oplever mærkelige knopper eller udslæt på sit barn?
Først og fremmest skal man som forælder se på barnets almentilstand. Er der eksempelvis feber, eller virker barnet sløvt? I så fald skal man søge læge.
Og så plejer jeg generelt at trække en skillelinje, hvor jeg ser spørger: Er der tale om et problem for barnet – klør det eksempelvis helt vildt? Så tager man til læge. Eller er der mere tale om et problem for forældrene, og barnet egentlig ingen gener her? Så kan man godt se tiden an.
Er du mor, og vil du gerne dele erfaringer om alt fra eksem til amning med andre mødre? Så bliv en del af TV2 ØSTJYLLANDs morklub på Facebook lige her
Hvilke andre årsager kan der være til udslæt?
En anden stor gruppe vi ser på klinikken, er de børn, der får børneeksem, som også kaldes atopisk dermatitis. Vi ved, at omkring 10-15 procent af alle børn får børneeksem, hvilket kræver behandling.
Vi arbejder med to teorier om, hvorfor det kommer, men vi kan ikke sige det med sikkerhed. I korte træk ligner det en defekt i huden til at binde fugt.
Hvilken behandling kræver børneeksem?
Huden skal tilføres fugt udefra, da den ikke selv kan holde på fugten. Der findes virkelig mange forskellige fugtighedscremer, og det er forskelligt, hvilken der virker bedst for den enkelte. Og så gælder det desuden om at finde en creme, som man har nemt ved at smøre barnet ind i, for helt generelt hader alle børn at blive smurt ind fra top til tå – og især de meget fede creme er ikke ligefrem de mest behagelige. Jeg anbefaler altid, at man vælger en parfumefri.
Vores forskrækkelse overfor hormoncremer er fuldstændig overdreven. P-piller er eksempelvis også hormoner, men er langt mere accepteret.
I mange tilfælde er der behov for hormoncreme, hvilket mange forældre har meget stor modstand og unfair forskrækkelse overfor. Det giver os faktisk store udfordringer i vores behandling af børnene. Eksempelvis følger stort set ingen vores retningslinjer, når det kommer til, hvor længe man skal fortsætte behandlingen med hormoncremen, og det er et stort problem. Det kan eksempelvis betyde, at barnet kan få kraftigere tilbagefald af eksemen.
Men man hører jo så meget om, at man jo skal undgå hormoner?
Vores forskrækkelse overfor hormoncremer er fuldstændig overdreven. P-piller er eksempelvis også hormoner, men er langt mere accepteret.
De doser, vi anvender i hormoncremerne i dag, er bogstaveligt talt 1000 gange mildere end doserne i de cremer, som blev anvendt, da man opdagede, hvad binyrebarkhormonet kunne tilbage i starten af 1950’erne. Derfor kan man trygt anvende cremen i dag, men det er vigtigt, at man følger lægens anvisning.
