Fra mandelsmutning til smertehelvede: Derfor gør nogle fødsler mere ondt
Jordemoder Karen Ingversen har set lidt af hvert, når det gælder fødsler. Her får du hendes bedste råd til en god fødsel
Som at smutte en mandel, det er vel de færreste kvinder, der beskriver deres fødsel sådan. Der er dog væsentlig forskel på, hvordan fødsler forløber og ikke mindst opleves.
Med sine egne fem fødsler og årelange erfaring som jordemoder har Karen Ingversen selv oplevet, at enhver fødsel er unik. Ikke to er ens. Hverken når det gælder længden, eller hvor smertefuld den er eller opleves.
Jeg har selv født fem børn, hvoraf to stod skævt. Og jeg kan skrive under på, at det gjorde væsentligt mere ondt.
Kvinders kroppe er forskellige, og visse ting er forudbestemt fra naturens side og har indflydelse på fødselsforløbet, men der er dog flere ting man selv kan gøre for at lette fødslen, det ved Karen Ingversen, der har arbejdet med fødselsforberedelse både i privat og offentligt regi og er stor fortaler for den gode forberedelse.
I dag er Karen jordemoder på den private jordemoder- og fødeklinik, Storkereden, der er et gratis tilbud til alle gravide med en ukompliceret graviditet i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Her følger Karen Ingversens svar på tre spørgsmål, der kan være nyttige at få svar på, inden veerne bulrer derudaf.
Hvilke fysiske årsager kan der være til, at kvinder føder forskelligt?
Niveauet af hormonet oxytocin hos den enkelte kvinde er afgørende for, hvordan fødslen forløber. Og det kan være meget forskelligt.
Hormonet giver naturlig smertelindring i hjernen og er årsagen til effektive veer. Veer, der ikke er effektive gør også ondt, men de skubber ikke fødslen fremad.
Der er også forskel på, hvor hurtigt kvinders livmodermund giver sig i starten. Hos nogle går det virkelig hurtigt, hos andre er opstartsfasen flere dage.
Nogle kvinder har også naturligt mere plads i bækkenet, så barnet har lettere passage. Dog skal det siges, at en hurtig fødsel er ikke nødvendigvis er lig med god fødsel, da det kan føles som én lang ve.
Samspillet mellem tre forskellige hormonerne har betydning for fødslens forløb
Endorfin: Kroppens eget smertestillende morfinstof, som frigøres, når noget gør ondt samt ved rytmisk bevægelse.
Adrenalin: Kroppens alarmstof. Kamp/flugt-hormonet.
Oxytocin og endorfin skal være højt og godt, for at fødslen går fremad, og for at den fødende får naturlig lindring af smerter. Det bliver det af tryghed, berøring eller kys, af rytmisk bevægelse og af veer. Jo flere gode, regelmæssige veer, jo mere oxytocin, jo mindre smerte.
Adrenalin hæmmer oxytocin. Er kvinden bange, utryg, forskrækket eller på vagt, falder hendes oxytocin. Dermed bliver hendes veer mindre effektive, og det kan betyde, at fødslen bliver længere, og at smerterne og lidelsen bliver forstærkede.
Kilde: Region Midtjylland
Hvilke ydre omstændigheder spiller ind på, hvor hurtigt fødslen går?
Karen svarer: Nogle kvinder reagerer kraftigt på lugten af sygehus og det stærke lys fra lysstofrørene. Det kan gøre kvinden utryg, hvilket får det oxytocinen til at falde i kroppen. Det er her veerne bliver mindre effektive men ikke nødvendigvis mindre smertefulde.
Dertil kommer lydene på en fødegang. Nogle bliver meget påvirkede af at kunne høre kvinden på fødestuen ved siden af – andre ænser det ikke.
Gør nogle fødsler mere ondt end andre?
Karen svarer: Ja, det gør de. Det handler ikke kun om smertehåndtering eller ens smertetærskel.
Jeg har set kvinder være kridhvide i hovedet af smerte. Det har eksempelvis været, hvis barnet står skævt. Så kan man ligefrem se, at korsbenet står ud og at bækkenet ændrer kontur, når barnet bore sig ned igennem. Det gør altså ondt.
Jeg har selv født fem børn, hvoraf to stod skævt. Og jeg kan skrive under på, at det gjorde væsentligt mere ondt.
Er du mor, og har du lyst til at dele dine erfaringer med andre mødre? Så bliv medlem af TV2 ØSTJYLLANDs morklub på Facebook lige her.
Men man kan gøre flere ting for at få en bedre oplevelse. Jo mere plads man laver, og jo mere man bevæger sig rundt jo lettere bevæger barnet sig ned igennem bækkenet, hvilket betyder færre smerter.
Det betyder også noget, hvor meget man har sovet og spist inden, det for alvor går løs. Et stabilt blodsukker er klart at foretrække gennem fødslen.
Dertil skal det også siges, at jeg har set, hvad en slurk cola kan gøre frem mod pressefasen. Her kan det være en rigtig god ting med et boost på dette tidspunkt i fødslen.
Har du tre råd til, hvad den kommende mor selv kan gøre?
Karen svarer:
Forbered dig. Man ved videnskabeligt, at det betyder noget at forberede sig mentalt og fysisk på fødslen.
Nogle kan få et meget stort chok over, hvor voldsomme de hårde veer kan være, hvis man ellers tidligere har været sund og rask og ikke har oplevet smerte. Og bliver man utryg, så opleves smerten værre.
Skab en tryg atmosfære. Hvis man som kvinde har gjort sig nogle overvejelser omkring, hvad der gør en tryg, så har man et godt udgangspunkt for at kunne skabe et miljø, hvor det vestimulerende og smertelindrehormon oxitocin har gode forhold.
Måske ønsker man musik, dæmpet belysning, ordentlig mad osv. Tal desuden med din partner om, hvordan du ønsker vedkommende skal støtte dig.
Lav en ønskeseddel til din jordemoder. Beskriv for jordemoderen, hvordan du ønsker fødslen skal forløbe. På den måde kan du fokusere 100 procent på at håndtere veerne.
Her kan eksempelvis stå noget om, hvordan du ønsker at blive kommunikeret med. Nogle vil vide alt om hvor langt de er osv, mens andre vil bare være i deres helt egen verden.
PS: Er det nemmere anden gang?
Karen svarer: Hos andengangsfødende er den aktive fase ofte halveret. Det er som om, livmoderen koordinerer veerne bedre anden gang, og at den ligesom har lært noget af den første fødsel.
Nogle gange har nogle kvinder haft meget lange opslidende første fødsler og kan næsten ikke overskue nummer to, men helt generelt kan jeg sige, at det er nemmere anden gang. Naturligvis vil der være undtagelser.
