Nicholas har fem procent syn - for mig er det ikke andet end et upraktisk problem
Nicholas Nyengaard er født med kun fem procent syn. Men det har han aldrig set som et benspænd for at cykle, læse økonomi på universitetet eller generelt gøre som alle andre.
Når Nicholas Nyengaard skriver en sms, er det tydeligt, at han har dårligt syn. Mobilen holder han nemlig kun få centimeter fra øjnene, mens han taster på skærmen med forstørret skrift.
Ellers kan det være svært at se, at den unge aarhusianer på 22 år er svagtseende.
- Hvis du kan se en nummerplade på 60 meters afstand, så skal jeg ind på tre meter for at se den, forklarer han til TV2 ØSTJYLLAND.
Så dårligt et syn ville kunne slå mange mennesker ud. Men ikke Nicholas Nyengaard:
- Jeg føler ikke, at jeg har dårligt syn, for jeg har altid set på den måde, jeg gør nu. For mig er det bare mere mærkeligt, at andre mennesker kan se en nummerplade eller et skilt på lang afstand, uddyber han.
Samtidig er det også meget vigtigt for Nicholas Nyengaard, at han ikke opfattes som anderledes:
- Jeg vil ikke opfattes som en, der ikke kan se. Jeg synes ikke, det er det, der kendetegner mig. For mig er det bare et meget upraktisk problem, forklarer han.
Læser økonomi på universitet
Nicholas Nyengaard tager noget, der ligner en stor lampe frem, og placerer den på sit skrivebord.
Det er et tavlekamera, som kan filme det, der foregår oppe på tavlen på økonomistudiet, for på den måde at levere en forstørret udgave af tavlen til Nicholas’ computer.
- Der er mange tal, og meget foregår på tavlen. Der er mange matematiske udledninger og statistiske fordelinger, og det er jo meget visuelt. Det havde nok været nemmere at læse et snakkefag, forklarer Nicholas, der læser økonomi på andet semester på Aarhus Universitet.
Siger nej, tak til ledsager
Nicholas Nyengaard er blevet tilbudt en ledsager af kommunen. Men det har han sagt nej til.
- Det er måske ikke så rationelt, men jeg har ikke lyst til at skulle betale nogen for at være sammen med mig. Jeg kan jo bare følges med mine venner, forklarer han.
Selvom det kunne gøre det lettere for Nicholas Nyengaard at handle, hvis der var en til at hjælpe ham, ser han ikke sig selv som en, der går rundt med en ledsager. Og så må det gerne forblive besværligt at handle.
- Det er da træls at handle, fordi jeg ikke kan læse, hvad det er, der står på hylderne. Så jeg tager altid det, jeg ved, hvor er. Så jeg køber meget de samme ting, griner han.
At købe ind er ikke det, der irriterer Nicholas Nyengaard mest. Det er, når han går på gaden alene.
- Hvis jeg møder folk på gaden, og de ikke hilser højlydt, så går jeg bare forbi, og det kan godt virke iskoldt.
Nicholas Nyengaard oplevede blandt andet, at hans løbemakkers kæreste syntes, han var arrogant, fordi han aldrig hilste på hende på gaden.
Anderledes af mange grunde
Spørger man Nicholas Nyengaard, om han er anderledes, fordi han ser dårligt, er svaret klart:
- Jeg er anderledes på en række punkter, og et af dem er nok mit syn. Men det er nu også bare et af de mange punkter, forklarer han.
Og vil man undersøge, hvad det så er, der gør Nicholas Nyengaard helt unik, har vennen Hans Graae et bud:
Han er en kombination af modig og dumdristig. Han kaster sig altid ud i tingene. Det tror jeg, han er nødt til, og det tror jeg også har været en stor fordel gennem hans liv, forklarer han.
På studiet har Nicholas Nyengaard undladt at fortælle, at han kun kan se fem procent til dem, der har kigget mærkeligt på hans tavlekamera.
- Jeg plejer bare at sige, at jeg er nærsynet. Det virker lidt voldsomt at sige, at jeg kun har fem procent syn. Det er ikke, fordi jeg har et problem med at sige det. Det er bare ikke en vigtig del af mig, siger han.
Samtidig har Nicholas Nyengaard også oplevet, at mange er bange for at spørge ind, når han begynder at fortælle om, hvad han fejler:
- Der er berøringsangst overfor sådan noget, siger han.
Masser af støtte fra forældrene
Nicholas Nyengaard mener selv, at han har fået sit store gåpåmod fra sine forældre. De har nemlig aldrig behandlet ham som en, der skulle tages hensyn til:
- Jeg lærte at cykle, da jeg var fire år gammel. Jeg skulle køre på rulleskøjter, og jeg fik lov til at tage i Racehall, da jeg blev konfirmeret. Jeg begyndte til fodbold, da de andre børn startede til det og alt sådan noget. Det er måske lidt utraditionelt, men de har aldrig sat nogle begrænsninger for mig.
Da Nicholas Nyengaard skulle i Racehall på sin blå mandag, tog han ud og afprøvede og memorerede banen, så han kunne køre med de andre på selve dagen.
Nicholas Nyengaard vil gerne give et råd til andre forældre, der skulle stå med et barn med en sygdom:
- Børnene får nok nogle knubs hen ad vejen, men det er også den måde, de får mest livskvalitet på, fordi de ikke opfatter sige selv som anderledes. Og så kan de opnå det, som alle de andre børn kan, afslutter han.
Der findes ikke et samlet register over, hvor mange mennesker der har dårligt syn i Danmark, men Dansk Blindesamfund skønner, at mellem 20.000 og 25.000 borgere i Danmark har under 10 procent af et normalsyn.