Johan vil åbne fiskefarme ud for Djurslands kyst
37 ansøgninger ligger klar hos Miljøstyrelsen om at anlægge havbrug i Kattegat. Og havbrug-virksomheden, North Sea Steelhead, har smidt syv ansøgninger
- Det er en god forretning. Det er en fødevareproduktion, hvor der er stor efterspørgsel og et godt marked.
Sådan lyder det fra Johan Nielsen, der er medstifter af havbrug-virksomheden, North Sea Steelhead, og marinbiolog med speciale i akvakultur.
Han vil sammen med sin medejer af virksomheden anlægge havbrug i Kattegat og ud for Djurslands kyst. En industri, som mange på Djursland er stærkt modstandere af.
Det er en god forretning. Det er en fødevareproduktion, hvor der er stor efterspørgsel og et godt marked.
Men det ser ud til, at Kattegat kan blive bosted for mange havbrug. Lige nu ligger der nemlig 37 ansøgninger klar om at anlægge havbrug - såkaldt fiskefarme - i Kattegat, og særligt ud for Djurslands kyst.
1. april var der ansøgningsfrist for virksomheder, der søger om placeringstilladelse til at anlægge havbrug i otte udvalgte havbrugszoner i Kattegat.
Og North Sea Steelhead fra Fredericia er blandt ansøgerne. De har sendt syv ansøgninger afsted til Miljøstyrelsen, der fordeler sig i syv ud af de otte zoner.
Betændt debat om forurening
Havbrug har gennem flere år været omdrejningspunkt for en betændt debat, der primært handler om forurening med blandt andet kvælstof og fosfor i de danske farvande.
Man kan ikke pege på en fødevareproduktion, hvor der ikke er et miljøaftryk. Så hvis man mener, vi skal have noget at spise, så bliver vi nødt til at lave nogle fødevarer.
Når man opdrætter fisk i et havbrug, vil der være en udledning af ekstra næringsstoffer, der kommer fra foderspild, fiskeekskrementer og eventuelle medicinrester. Og det er noget, der har indvirkning på havmiljøet, lyder kritikken fra flere sider.
Johan Nielsen, medstifter af North Sea Steelhead, vedkender, at havbrug forurener. Men han mener samtidig også, at det er uundgåeligt.
- Fødevareproduktion er et af de største problemer i hele verden. Man kan ikke pege på en fødevareproduktion, hvor der ikke er et miljøaftryk. Så hvis man mener, vi skal have noget at spise, så bliver vi nødt til at lave nogle fødevarer, siger han og tilføjer:
- Så der er ingen tvivl om, at det forurener - men når det er sagt, så er havbrug en af de mere fornuftige og effektive fødevareproduktioner, siger han.
Ifølge Johan Nielsen kan man sammenligne havbrug med produktionen af eksempelvis køer, som - ifølge ham - er mere forurenende end havbrug, fordi man bruger mere foder til køer, end man gør til fisk.
- Ét kilo fisk skal have 1,2 kilo tørfoder. Til sammenligning skal man bruge 20 kilo tørfoder til ét kilo ko. Det er næsten tyve gange så meget. Så det er altså mere effektivt at producere fisk end eksempelvis køer, siger han.
- Dem, der kritiserer havbrug og går ned og køber en burger, har jo lidt misforstået det, lyder det fra Johan Nielsen.
HVAD ER ET HAVBRUG?
- Et havbrug er et produktionsanlæg på havet, hvori man kan opdrætte fisk under kontrollerede forhold. Det foregår i flydende cirkulære net, der er fastspændt til havbunden.
- For forståelsens skyld kan man sammenligne et havbrug med landmandens landbrug.
- I Danmark er der lige nu 19 havbrug, hvor det primært er regnbueørreder, der opdrættes.
- I 2016 blev der produceret 10.117 tons regnbueørred og guldørred i de danske havbrug.
- Produktionsperioden er på syv til ni måneder, der løber fra april til oktober/november.
- Produktionen er baseret på 600-1000 gram ørreder, som sættes ud i havbrugene, hvor de opnår en størrelse på cirka 2-4 kilo.
- Havbrug hører under de såkaldte listevirksomheder - dvs. forurenende virksomheder - og derfor skal de miljøgodkendes, før de må anlægges.
Kilde: Miljøstyrelsen
