Skovområde sikrer rent drikkevand til fremtidens generationer
På Djursland er der fundet rent drikkevand til det næste halve århundrede - løsningen ligger 100 meter under Løvenholmskoven
Brian Pedersen trækker i beskyttelsestøjet, spritter hænderne og åbner døren til den otte grader kolde hal.
- Det er den temperatur, grundvand har, forklarer han, inden han stolt går i gang med at beskrive de to store rustfrie tanke, han står foran.
- Samlet kan der være én million liter vand i dem. Nok vand til at dække vores 4.000 husstande i 20 timer, siger han.
Inden vandet når frem til vandværket, er det pumpet 2,2 kilometer ad ledningsrør fra Løvenholmskoven ved Auning. Fire nye vandboringer har inden da suget vandet op fra 100 meter under den uberørte skovbund.
- Der er ikke på samme måde tryk fra pesticider, som der har været ude på landbrugsjorden, siger Brian Pedersen.
Rent vand - også i fremtiden
Det er Løvenholm Fonden, som ejer skoven, og som har givet tilladelse til boringerne. Lige nu får 4.000 husstande vand fra skoven, men vurderingen er, at endnu flere kan få rent drikkevand fra den.
- De løselige beregninger viser, at hvis vores vandværk kører på fuld kapacitet, så tager vi kun en sjettedel af, hvad skoven leverer, siger Brian Pedersen fra Vandsam.
Den del er også vigtig for Norddjurs Kommune.
- Det er vigtigt for os, at der er et fremtidsperspektiv i projektet, siger Per Visbech Misser, som er miljøsagsbehandler ved Norddjurs Kommune og fortsætter:
- Samtidig får vi udfaset boringer, som ligger tæt på byerne og mulige forureninger.
En optælling, som TV2 ØSTJYLLAND har lavet, viser, at der i Østjylland er lukket 130 vandboringer, som alle har haft et for højt niveau af pesticider i vandet.
Derfor ser Niras, som er et af de førende ingeniørvirksomheder inden for drikkevandsområdet også vandboringer i skovområder som fremtiden.
- Der er rigtig mange boringer, som lukker for tiden på grund pesticider. Skovområder er i sig selv en naturlig grundvandsbeskyttelse, og det er den størst mulige sandsynlighed for, at vi ikke får problemer med pesticider, siger Michael Christian Hansen, projektchef ved Niras.
